Alkiphron, hetærebreve 11 og 20
I to breve møder vi den fuldendte hetære, men fra to forskellige synsvinkler.
Hetæren med den høje moral
I Den skønne Bacchis er død (brev 11) bliver Bacchis hævet til skyerne, ikke så meget for sit udseende, som for sit væsen og sin levemåde. Hendes karakter var ædel, hendes moral ulastelig, hun var et mønster for alle hetærer. Brevet er det eneste af Alkiphrons hetærebreve, der er skrevet af en mand til en mand, og afsenderen beskriver et helt igennem harmonisk forhold mellem hetære og elsker.
Hetæren med det flotte udseende
I Fantastiske Lais (brev 20) ser vi hetæren udefra – og hvilken hetære!! En lysende skønhed, som giver de andre hetærer skarp konkurrence, så smuk, at selv de døvstumme priser hende ved at nikke til hinanden. Brevet er fra hetærerne i Korinth til hetærerne i Athen, og er det eneste, som har en gruppe både som afsender og modtager.