EPIKUR SOM ELSKER

Alkiphron, hetærebrev 17
Hetæren Leontion er dødtræt af sin elsker Epikur, som hellere vil belære hende om nydelsen end praktisere den. 
– et af to breve under temaet Hetærerne og filosofien

Afsenderen Leontion står i et dilemma: Hun er filosoffen Epikurs hetære, og det giver både prestige og noget at leve af – også selv om Epikur er både gammel, dominerende og belærende og mener, at han har patent på Leontion. På den anden side mener Leontion, at hun som hetære har ret til at have flere elskere, og nu trænger hun til en ung mand! Derfor beder hun den kendte hetære Lamia om råd og hjælp. 

Fra Leontion til Lamia
Der er tilsyneladende intet, der er så vanskeligt at gøre tilpas som en gammel mand, der er begyndt at opføre sig som et barn igen. Og hvor Epikur¹ dog forsøger at kontrollere mig ved at kritisere alt, være mistroisk over for alting, sende uforståelige² breve til mig og jage mig ud af sin have. Ved Afrodite, ikke en gang hvis han var en Adonis³ – og han er allerede nær ved de 80 – ville jeg kunne holde ham ud med hans lus og hans sygelighed, pakket helt ind i fåreuld i stedet for en filtkappe. Hvor længe skal man holde den filosof ud! Han kan beholde sine ”filosofiske grundsætninger om naturen”⁴ og sine indviklede ”rettesnore”⁵, hvis bare han lader mig leve efter min natur og mine regler uden at blive udsat for hans vrede og fornærmelser. Jeg har virkelig fået en ægte ’by-belejrer’⁶, men ikke sådan en Demetrios, som du har, Lamia.

Kan man virkelig lære at leve med mådehold og visdom af den mand? Han vil være som en anden Sokrates, føre samtaler og lade, som om han ikke ved noget;⁷ han gør Pythokles⁸ til sin Alkibiades⁹, og tror, at han kan gøre mig til Xantippe¹⁰. Det ender med, at jeg rejser et eller andet sted hen, for jeg vil hellere flygte fra land til land end finde mig i hans uophørlige strøm af belærende breve.¹¹

Og nu har han formastet sig til det værste og allermest utålelige – det er derfor, jeg skriver til dig for at få et råd om, hvad jeg skal gøre. Du kender den smukke Timarchos fra Kefissia? Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg længe har haft et tæt forhold til den unge mand – jeg kan roligt fortælle dig sandheden, Lamia – og det var mere eller mindre hos ham, jeg først lærte kærlighedskunsten at kende. Det var nemlig ham, der tog mig første gang, den gang vi var naboer.  Siden den tid har Timarchos uafbrudt sendt mig alt muligt dejligt: tøj, smykker, indiske piger og drenge til at varte mig op. Alle de andre gaver, vil jeg ikke remse op.  Men selv de mindste delikatesser sender han til mig, lige når sæsonen er begyndt, for at ingen skal smage dem før mig. Og det er altså om sådan en elsker, at Epikur siger ” Luk døren i for ham!”  ”Han må ikke komme ind til dig!” Ja, du kan slet ikke forestille dig, hvad han kalder ham! Så lyder han hverken som en attisk borger eller som en filosof, men snarere som en fra Kappadokien¹², der er kommet til Hellas for første gang. Men selv hvis alle borgere i Athen var Epikur-kloner, ved Artemis, så kunne de alle sammen i mine øjne ikke opveje Timachos’ arm, ja ikke en gang hans finger.

Hvad mener du, Lamia? Er det ikke sandt? Har jeg ikke ret? Og du må ikke, jeg beder dig ved Afrodite, du må ikke komme med det her svar: ”Jamen, han er da filosof, han er berømt, han har mange venner.” Lad ham bare få, hvad jeg har at give, men han skal belære andre. For en læresætning ophidser mig overhovedet ikke; nej, ved Dementer, giv mig det jeg begærer: Timarchos! Desuden er det også på grund af mig, at Timarchos er blevet nødt til at opgive alt – Lykeion¹³, sit ungdomsliv, sine jævnaldrende venner og kammeratskaber – for at leve i haven sammen med Epikur, smigre ham og synge med på hans luftige læresætninger. Og så siger den der Atreus¹⁴: ”Forsvind fra min ejendom, og hold dig fra Leontion!” Som om det ikke var mere passende, hvis Timarchos sagde ”Det er dig, der ikke skal nærme dig min ejendom.” Men da Timarchos er ung, finder han sig i sin gamle rival, der er kommet til efter ham, hvorimod Epikur ikke kan udstå Timachos, som har mest ret til mig.

Hvad skal jeg gøre? Ved guderne! Lamia, jeg bønfalder dig. Ved mysterierne! Hvor jeg dog ønsker at være fri for de her problemer! For bare ved tanken om at være adskilt fra Timarchos, får jeg kuldegysninger, sveden løber ned ad arme og ben, og hjertet slår en kolbøtte¹⁵. Jeg beder dig, lad mig bo hos dig i nogle få dage, så skal jeg nok få Epikur til at forstå, hvor mange goder, han kunne nyde med mig i huset. For så er jeg sikker på, at han ikke kan holde det ud længere og straks vil sende Metrodorus¹⁶ og Hermarchos¹⁷ og Polyainos¹⁸ til mig som mæglere.

Lamia, hvor tit tror du ikke, jeg har sagt til ham under fire øjne: ”Hvad er det du gør, Epikur? Er du ikke klar over, at Metrodoros’ bror Timokrates¹⁹ gør dig til grin på grund af din opførsel – både på folkeforsamlingen, i teatrene og over for sofisterne.” Men hvad kan man stille op med ham? Han er fuldstændig skamløs i sit begær.  Og nu vil jeg altså være ligesom ham, nemlig skamløs, og jeg vil ikke give afkald på min Timarchos!

Ha det godt

1. Epikur (341-270 f.Kr.) var grundlægger af den epikuræiske filosofi. Han kom fra øen Samos til Athen, hvor han i 307 f.Kr. grundlagde sin skole, som blev kaldt for ’haven’; den lå lidt uden for Dipylonporten.  Her kunne de studerende afsondret fra omverdenen arbejde på at opnå psykisk ro og balance, som ifølge den epikuræerne var den ideale tilstand. Epikurs skole var også åben for kvinder og slaver.
2. Grundbetydningen er ’uopløselig’, måske en hentydning til atomteorien.
3. Adonis er i de mytologiske fortællinger altid en ung og meget smuk mand, og Adonisfesten i juni/juli var en af de store fester for hetærerne.
4. Leontion referer til Epikurs kendte skrifter ‘Kyriai doksai’ Filosofiske grundsætninger og ‘Peri Physeos’ Om naturen, men blander dem sammen.
5. Leontion referer til Epikurs værk ‘Kanones’, Rettesnore.
6. Den makedonske konge Demetrios Poliorketes, ’By-belejreren’ (337/6-283 f.Kr.), som var Lamias elsker, se Lamia og Demetrios Poliorketes.
7. Det centrale for Sokrates (ca. 469-399 f.Kr.) var erkendelse gennem dialog, og han tilbragte så at sige hele sit liv på torvet i Athen, hvor han diskuterede med Athens befolkning, helst de unge mænd. Han hævede, at hans visdom bestod i erkendelsen af ikke at vide noget.
8. Pythokles var en af Epikurs elever, og ifølge nogle kilder var Epikur forelsket i ham (Diogenes Laertios 10.5).
9. I Platons værk Symposion, mere end antydes det, at Sokrates havde et erotisk forhold til den unge, smukke Alkibiades
10. Xantippe var Sokrates’ kone.
11. Forfatterne i 2. årh. e.Kr. var generelt ret kritiske over for Epikur og hans filosofi, som de mente var for nydelsesbetonet. For Alkiphrons Leontion fylder det filosofiske dog rigeligt!
12. Kappadokien ligger omtrent midt i det nuværende Tyrkiet. I antikken anså man folk fra Kappadokien for at komme helt derude fra, hvor kragerne vender.
13. Lykeion var et gymnasion, et idrætsanlæg, i en lund lidt uden for Athen. Det var her Aristoteles i 335 f.Kr.  grundlagde sin filosofiske skole.
14. I Platons dialog Kratylos (395b), argumenterer Sokrates for, at navnet Atreus betyder utrættelig, uforfærdet eller destruktiv.  Atreus var konge i Mykene og var kommet til magten ved at narre sin bror Thyestes. For at beholde magten, dræbte han Thyestes’ søn og  lavede en ragout af ham, som han serverede for faderen.
15. Leontion har også lært sin Sappho, og spiller her på hendes digt (Diehls 2), hvor tanken om ikke at kunne nå den elskede, bliver til fysiske reaktioner:
    ”Tungen rammes brat, som en pil der knækkes,
    lette luer hen under huden løber,
    mine øjne dummes, en brænding koger
    i mine øren.
    Svenden springer mig ud af alle porer,
    kroppen ryster….
16. Metrodorus (331-278 f.Kr) var en af de fremtrædende epikuræiske filosoffer i Athen. Han var udpeget som Epikurs efterfølger, men døde før Epikur.
17. Hermarchos (ca. 325-250 f.Kr.)  var elev af Epikur og efterfulgte ham som leder af ’Haven’ i Athen.
18. Polyainos (ca. 340-ca. 285 f.Kr.) var græsk matematiker og ven med Epikur.
19. Timokrates var – som sin bror Metrodoros – Epikurs elev, men blev senere kritisk over for den epikuræiske filosofi.