Lukian, hetæredialog 13
Dialog mellem den hjemvendte soldat Leontichos, hans oppasser Chenidas og hetæren Hymnis
Soldaten Leontichos praler uhæmmet af sine bedrifter i krigen, fordi han vil gøre indtryk på Hymnis. Men det har den stik modsatte virkning. Det ender med, at oppasseren Chenidas bliver sendt hen til Hymnis for at sige, at Leontichos overdrev.
Dialogen har karakter af en komedie, hvor vi dumper ind midt i handlingen.
Dialogen er den ene af to dialoger under temaet Komediescener
Leontichos (til Chenidas med et blik mod Hymnis, som står ved siden af)
Chenidas, fortæl nu om kampen mod galaterne1, hvordan jeg red frem i spidsen for de andre ryttere på min hvide hest, og hvordan galaterne, som ellers er modige soldater, tog flugten, så snart de så mig – der var ikke en eneste, der holdt stand. Så slyngede jeg mit kastespyd og gennemborede selveste rytteriets anfører og hans hest. Og dem, der var tilbage – der var nemlig nogle, som var blevet, efter falanksen2 var gået i opløsning, og som havde dannet en tæt, samlet enhed – mod dem trak mit sværd, og nedlagde med et rasende angreb fra hesteryg hele syv af dem, der stod forrest. Med et hug kløvede jeg både hoved og hjelm på en af lochagerne3. I kom til undsætning kort efter, Chenidas, men da var de allerede på flugt.
Chenidas (supplerer)
Og hvad med dengang i Paphlagonien4, Leontichos, da du kæmpede ene mand mod satrappen5, demonstrerede du ikke også dit store mod dengang?
Leontichos
Tak fordi du mindede mig om den bedrift – den var bestemt heller ikke så ringe. Satrappen var nemlig kæmpestor og havde ry for at være en utrolig dygtig sværdkæmper. Han regnede ikke de græske soldater for noget, så han sprang frem mellem de to hære og råbte udfordrende, om der var nogen, der ville kæmpe mod ham i en tvekamp. De andre blev rædselsslagne, både lochagerne og taksiarcherne6, ja selv anføreren, som ellers ikke var mand uden ære. Det var nemlig den berømte spydkaster Aristaechmos fra Aetolien7, der var vores leder, mens jeg på det tidspunkt var jeg stadig chiliarch8. Men jeg turde godt alligevel, og jeg rystede de kammerater af mig, der prøvede at holde mig tilbage – for de blev bange for, hvad der kunne ske mig, da de så barbaren med de funklende, gyldne våben, stor og frygtindgydende med sin hjelmbusk og svingende med sin lanse.
Chenidas
Jeg var også bange dengang, Leontichos, og du ved, hvordan jeg forsøgte at holde dig tilbage og bad dig om ikke at sætte livet på spil for os andre. For hvis du døde, ville livet ikke være værd at leve for mig.
Leontichos
Men jeg viste mit mod og trådte frem mellem de to hære ligeså flot bevæbnet som paphlagonieren – også jeg var i guld fra top til tå, – og straks løftede løftede der sig et brøl, både fra vores hær og fra barbarernes. For da de så mig, genkendte de mig med det samme, især på mit skjold, men også på kindspænderne og hjelmbusken. Chenidas, fortæl nu, hvem det var, de alle sammen sammenlignede mig med?
Chenidas
Ved Zeus, hvem andre end Achilleus, Thestis’ og Peleus’ søn – sådan som du stod der med din skinnende hjelm, din prangende purpurkappe og dit funklende skold.
Leontichos
Da vi mødtes i kamp, gav barbaren mig først et let sår, da han strejfede mig lige over knæet med sit spyd, men jeg drev min lanse gennem hans skjold og stødte det helt ind til brystkassen. Så løb jeg hen til ham og huggede så let som ingenting hovedet af ham af med mit skarpe sværd. Badet i blod vendte jeg tilbage fra kampen med hans våben og med hans hoved spiddet på lansen.
Hymnis (bryder ind, da hun hører om blodet)
Hold dog op Leontichos! Det du fortæller om dig selv er jo afskyeligt og grusomt. Ingen pige vil nogensinde kunne se dig i ansigtet, når du fryder dig på den måde over blodsudgydelser, og hun vil slet ikke feste med dig eller gå i seng med dig. Jeg er i hvert fald den, der er gået.
Leontichos
Du kan få dobbelt betaling!!
Hymnis
Nej, jeg vil ikke kunne klare at sove med en morder!
Leontichos
Du skal ikke være bange, Hymnis, alt det der skete jo i Paphlagonien! Jeg er ikke i krig nu.
Hymnis
Nej, men der hviler en forbandelse over dig, for blodet fra barbarens hoved dryppede på dig, da du bar det på lansen. Og så skulle jeg omfavne og kysse sådan en mand!? Ved chariterne9, det kommer ikke til at ske! Han er jo ikke bedre end byens bøddel!
Leontichos
Men hvis du havde set mig med alle mine våben, ville du helt bestemt være blevet tiltrukket af mig, det er jeg sikker på!
Hymnis
Bare det at høre om det, giver mig kvalme og kuldegysninger Leontichos, og det er som om jeg ser de slørede genfærd af alle dem, du har dræbt, ikke mindst den stakkels lochag med kløvet hoved. Hvordan tror du, jeg ville have det, hvis jeg havde set det i virkeligheden, set blodet og ligene, der lå på jorden. Jeg tror jeg ville være faldet død om, jeg som aldrig i mit liv har set en hane blive slagtet.
Leontichos
Er du sådan en forskræmt bangebuks, Hymnis! Jeg troede, det ville more dig at høre det.
Hymnis
Sådan nogle historier kan du underholde med, hvis du støder på nogle af kvinderne fra Lemnos eller nogle af Danaiderne10!! Nu vil jeg skynde mig hjem til mor, mens det stadigvæk er lyst. Kom med mig, Grammis11. Farvel min tapre chiliark – dræb du bare alle dem, du vil! (hun går)
Leontichos
Bliv dog, Hymnis, bliv!! (til Chrenidas) Hun er gået. .
Chenidas
Ja, Leontichos, der fik du godt nok skæmt den lille troskyldige pige ved at ryste hjelmbusken og fortælle udførligt om dine utrolige bedrifter. Jeg så med det samme, at hun blev ligbleg, da du fortalte historien om lochagen, og at hendes ansigt fortrak sig og at hun gøs, da du sagde, at du kløvede hans hoved.
Leontichos
Jeg troede jo, det ville gøre mig mere tiltrækkende i hendes øjne. Men ved at bringe tvekampen på bane, har du nu også været med til at ødelægge det for mig, Chrenidas.
Chenidas
Skulle jeg måske ikke hjælpe til med at pynte på det, når jeg kunne se, hvorfor du pralede? Men det var dig selv, der gjorde historien ekstra grusom. Lad gå med din løgn om, at du huggede hovedet af den forbandede paphlagonier, men hvorfor skulle du nu også sætte det på din lanse, så blodet dryppede ned på dig!?
Leontichos
Ja, det var lidt blodigt, det har du ret i, Chenidas, for alt det andet var jo ikke så dårligt fundet på. Gå nu hen og overtal hende til at sove sammen med mig
Chenidas
Skal jeg så sige, at du fandt på det hele, fordi du ville være en helt i hendes øjne?
Leontichos
Det ville jo ydmyge mig, Chrenidas.
Chenidas
Men ellers kommer hun ikke. Der er kun to muligheder: Du kan enten føre dig frem som en tapper kriger og blive foragtet af Hymnis, eller du kan indrømme, at du løj og komme i seng med hende.
Leontichos
Det er et svært valg, men jeg vælger alligevel Hymnis. Skynd dig hen til hende, Chenidas, og fortæl hende, at jeg godt nok løj – men at det ikke var løgn alt sammen.
- Galaterne boede i et område midt i det nuværende Tyrkiet.
- En falanks var en hæropstilling, hvor soldaterne stod tæt sammen i flere geledder.
- En lochag anførte en deling på 100 mand.
- Paphlagonien var et område i det nuværende Tyrkiet op mod Sortehavet.
- En satrap bestyrede en provins i Perserriget.
- En taksiarch var en delingsfører i den græske hær.
- Aetolien er et område i Grækenland på nordsiden af den korintiske bugt.
- En chiliarch anførte en deling på 1000 mand.
- Chariterne er de tre gratier, gudinder for ynde og skønhed, som følger Afrodite.
- Kvinderne fra Lemnos og Danaiderne var berygtede for at have dræbt deres mænd.
- Grammis er hendes tjenestepige.