Lukian, hetæredialoger 12 og 13
Flere af Lukians hetæredialoger leder tanken hen på en komedie: der kan optræde flere personer, som kommer og går i løbet af dialogen, og personerne befinder udenfor på gaden = på scenen. Dialogerne begynder ofte ’in medias res’ med forvekslinger og misforståelser, som opklares i løbet af dialogen.
Forvikling og misforståelse
I Hvem har svigtet hvem? (dialog 12) er forviklingen allerede i fuld gang, da dialogen begynder. Hetæren Joessa tror, at hendes elsker Lysias har svigtet hende, men i virkeligheden holder han sig tilbage, fordi han på sin side tror, at det er Joessa, der har svigtet ham. Først da veninden Pythias griber ind, bliver alle misforståelser opklaret, og alt ender i fryd og gammen.
Soldaten som karakter og karikatur
I Den storpralende soldat (dialog 13) laver Lukian en direkte reference til komedien ved at lade hovedpersonen være en højtskrydende soldat, en fast type i komedien, som bl.a. kendes fra Plautus’ komedie Miles Gloriosus. Sekunderet af sin kammerat praler soldaten uhæmmet over for hetæren Hymnis. Hetæren spiller kun en lille rolle i dialogen, men det er alligevel hendes reaktion, der i sidste ende prikker hul på den opblæste soldats løgnehistorier.
Den selvbevidste og brovtende soldat optræder også i Soldaten er hjemme igen (dialog 9), som er placeret under temaet Elskerne som konkurrenter, selv om den er bygget op som en komedieepisode med intriger og forviklinger. I Vold og jalousi (dialog 15) fremgår det tydeligt, at en soldat kan være en besværlig elsker.