PERSONER I HETÆREBREVENE

Alfabetisk liste over de vigtigste personer i Alkiphrons Hetærebreve. 

ALKIBIADES
Alkibiades (ca. 450-404 f.Kr.) var græsk politiker. Platon fremstiller ham i sin dialog Symposion som en ung mand, der er stærkt erotisk tiltrukket af Sokrates.

• Epikur som elsker (brev 17)
  Leontion håner Epikur for at se sig selv som en anden Sokrates og gøre sin elev Pythokles til en Alkibiades, og hun antyder dermed – med refernce til Platon – at der er et erotisk forhold mellem Epikur og Pythokles.

ASPASIA
Aspasia (ca. 470-400 f.Kr.) var elskerinde for Perikles, tidens mest indflydelsesrige politiker. I den attiske komedie omtales hun som hetære, og det er måske grunden til, at senere kilder siger, at det var hendes levevej, før hun mødte Perikles.

• Hetæren mod sofisten (brev 7)
  Thais spørger (retorisk), hvem der mon er bedst til at opdrage de unge:  Aspasia eller Sokrates, dvs. hetæren eller filosoffen. For Aspasia havde opdraget Perikles, der personificererede det athenske demokrati, mens Sokrates havde opdraget Kritias, der var en af de 30 tyranner.

BACCHIS
Hetæren Bacchis er en karakter i den nye attiske komedie, og hun fremstilles som regel som den ærlige og trofaste hetære, fx i Terents komedie Hecyra. Dette træk har hun også i Alkiphrons breve, hvor hun nærmest fungerer som talskvinde for hetærerne i de tre breve om retssagen mod Phryne (brev 3, 4 og 5).

• Lad mig beholde Menander (brev 2)
  Glykera beder om, at Bacchis er solidarisk og ikke snupper Menander fra hende som elsker.
  Retssagen mod Phryne I (brev 3)
  Bacchis roser Hypereides, fordi han påtog sig at forsvare Phryne, for dermed tog han alle hetærer i forsvar.
  Retssagen mod Phryne II (brev 4)
  Bacchis glæder sig over, at Phryne er blevet frikendt og har fået en ny og god elsker, men brevet er også en advarsel til Phryne om ikke at vende tilbage til den elsker, der lagde sag an mod hende – for det vil skade alle andre hetærer.
  Retssagen mod Phryne III (brev 5)
  Bacchis skriver lidt nedladende et brev til hetæren Myrrhine, som har overtaget Euthias som elsker efter Phryne og dermed pådraget sig de andre hetæres foragt – det var jo ham, der lagde sag an mod Phryne.
  Den skønne Bacchis er død (brev 11)
  Bacchis er død, og hendes elsker Menekleides fremstiller hende som det dejligste, smukkeste og mest trofaste væsen på jorden.
  Hetærefest på landet (brev 13)
  MÅSKE er brevet skrevet til Bacchis, som ifølge Hetærefest i byen (brev 14) er holdt op med at deltage i hetærefesterne.
  Hetærefest i byen (brev 14)
  Bacchis får nærmest skæld ud af Megara, fordi hun ikke kom til Glykeras fest, men i stedet er blevet hjemme for at pusle om sin ’Adonis’.

DEMETRIOS POLIORKETES
Demetrios Poliorketes, med tilnavnet By-belejreren (337-283 f.Kr.) var konge i Makedonien 294-288 f.Kr. I 307 f.Kr. befriede han Athen fra tyranni og genindførte demokratiet. Derfor var han umådeligt populær i Athen og blev omtalt som byens frelser.

• Lamia og Demetrios Poliorketos (brev 16)
  Hetæren Lamia giver både et billede af Demetrios som den  stærke politiker, den ægte by-belejrer, og som den lidenskabelige elsker.
  Epikur som elsker (brev 17)
  Hetæren Leontion fremhæver Demetrios Poliorketos som den ideelle elsker i modsætning til Epikur.

DIPHILOS
Sandsynligvis en reference til komediedigteren Diphilos fra Sinope, som var samtidig med Menander. Han skrev omk. 100 komedier, men ingen af dem er bevaret. Flere af den romerske komediedigter Plautus’ stykker er bygget over stykker af Diphilos.

• Den svigtede hetære (brev 10)
  Diphilos har svigtet Myrrhine og taget Thettale som sin elskerinde. Han beskrives som både drikfældig og indbildsk.

EPIKUR
Epikur (341-270 f.Kr.) grundlagde i 307 f.Kr. sin skole, som blev kaldt for ’haven’. Her kunne de studerende afsondret fra omverdenen opnå psykisk ro og balance. Epikurs skole var også åben for kvinder og slaver.

• Epikur som elsker (brev 17)
  Epikur får læst og påskrevet af Leontion, der opfatter ham som en gammel, sur og dominerende elsker, der forsøger at gøre hende til sin elev og holde hende væk fra verden – og andre unge elskere.
  Hvad er Athen uden Menander (brev 19)
  Glykera beder Menander rådføre sig med Epikur mht. til rejsen til Ægypten. 

EUTHIAS
Euthias anklagede Phryne for domstolen i Athen. Hvad anklagen gik ud på, er uklart, men den blev fulgt af kravet om dødsstraf og har derfor været alvorlig (Athenaios 23. 590d-e). Euyhias tabte retssagen og blev derefter hetæren Myrrhines elsker.

• Retssagen mod Phryne I (brev 3)
  Bacchis omtaler Euthias meget nedladende, da hun takker Hypereides for at have påtaget sig forsvaret i retssagen mod Phryne.
  Retssagen mod Phryne II (brev 4)
  Euthias er begyndt at gøre tilnærmelser til Phryne igen, og Bacchis kommer med en advarsel til hende om ikke at vende tilbage til han, for det vil skade alle hetærer.
  Retssagen mod Phryne III (brev 5)
  Bacchis nærmest håner Myrrhine for at have taget Euthias som elsker, nu hvor Hypereides har vraget hende til fordel for Phryne.

GLYKERA
Glykera var en berømt hetære i Athen i 300-tallet f.Kr., og hun optræder også som karakter i den nye attiske komedie. En af hendes elskere var Harpelos, Aleksander den Stores nære ven og medarbejder, en anden elsker var komediedigteren Menander (Athenaeos 13. 584-586 og 594). I Menanders stykke Pigen, der får sit hår klippet optræder en hetære med navnet Glykera.

• Lad mig beholde Menander (brev 2)
  Glykera er bekymret, fordi hendes elsker Menander har besluttet at tage til Korinth, sandsynligvis for at være sammen med Bacchis.
  Hetærefest i byen (brev 14)
  Det var Glykera, der afholdt den muntre fest, som Megara beskriver for Bacchis.
  Hvad er Menander uden Athen (brev 18)
  Menander har fået en indbydelse til at komme til Ægypten af kong Ptolemaios den Første og skriver til Glykera for at få hendes råd: skal han rejse eller skal han blive i Athen? Han giver dog udtryk for, at han ikke kan forlade hverken Glykera eller Athen.
  Hvad er Athen uden Menander (brev 19)
  Glykera fremhæver i sit svar Menander som den store digter, hele verden vil have fat i. Han er simpelthen indbegrebet af Athen, så kan han forlade byen? Hun lader beslutningen afhænge af ham selv, men siger, at rejser han, så tager hun med!

HYPEREIDES
Hypereides (ca. 390-322 f.Kr.) var politiker i Athen og en af tidens store talere – og levemand med utallige elskerinder. Han blev hetæren Phrynes elsker, da han påtog sig forsvaret for hende og fik hende frikendt (Athenaios 13. 590d-e). Tidligere havde han været hetæren Myrrhines elsker.

• Retssagen mod Phryne I (brev 3)
  Bacchis roser Hypereides, fordi han turde forsvare Phryne, og beder ham offentliggøre sin forsvarstale. Talen var kendt i antikken, men er ikke overleveret.
  Retssagen mod Phryne II (brev 4)
  Bacchis er glad for, at Phryne har fået en ordentlig elsker i Hypereides, selv om han måske fører sig noget frem, efter han har vundet retssagen over Euthias.
  Retssagen mod Phryne III (brev 5)
  Bacchis håner Myrrhine, som tidligere var Hypereides’ hetære, fordi hun nu må tage til takke med Euthias.

KRITIAS
Kritias (ca. 460-403 f.Kr.) var græsk politiker og hørte til kredsen omkring Sokrates. Han var antidemokrat, og efter Athens nederlag i krigen 431-404 f.Kr. var han blandt de 30 tyranner, som i 400 f.Kr. kuppede sig til magten i byen og udøvede et rædselsherredømme, inden de blev væltet efter knap et år.

• Hetæren mod sofisten (brev 7)
  Thais bruger Kritias som et skrækeksempel på Sokrates’ – og dermed sofisternes – evner til at opdrage ungdommen.

LAIS
Lais er et almindeligligt hetærenavn. Hetæren i brev 20 er sandsynligvis Lais den yngre, som i 415 f.Kr. blev bragt fra Sicilien til Korinth, hvor hun levede som hetære. Hun var – ifølge nogle kilder – bl.a. hetære for den berømte maler Apelles, som havde brugt Phryne som model for sit mest berømte maleri Afrodite, der stiger op af havet (Athenaios 13. 588c-d).

• Fantastiske Lais (brev 20)
  Thais har fuldstændig udkonkurreret de andre hetærer i Korinth.

LAMIA
Lamia var en berømt athensk hetære, som bl.a. var sammen med Demetrios Poliorketes (Athenaios 13. 577c og Plutarch: Demetr. 27).

• Lamia og Demetrios Poliorketos (brev 16)
  Lamia giver udtryk for, hvor svært det kan være at være hetære for en berømt mand, og hvordan det er svært at forene følelser og professionalisme.
  Epikur som elsker (brev 17)
  Leontion har store problemer med sin elsker, filosoffen Epikur, og skriver derfor til sin nære veninde Lamia både for at læsse af og for at få et godt råd.

LEONTION
Leontion var filosoffen Epikurs hetære, og var også hans elev. Senere var hun også hetære for Metrodorus, der var Epikurs ven og en af de førende epikuræiske filosoffer.

• Epikur som elsker (brev 17)
  Leontion skriver til sin gode veninde for at beklage sig over Epikur, som er en gammel, tør, kedelig og dominerende elsker, der oven i købet prøver på at forme hende og gøre hende til en mønsterelev.

MEGARA
Hetæren Megara er en fiktiv figur. Hun omtales generelt negativt.

• Bagtalelse blandt hetærerne (brev 6)
  Megara omtales nedladende af Thais som en, der bagtaler andre hetærer, og Thais antyder også, at Megaras forretning måske ikke går så godt.
  Den skønne Bacchis er død (brev 11)
  Megara kaldes en andenrangs hetære – slet, slet ikke på højde med den afdøde Bacchis.
  Hetærefest i byen (brev 14)
  Megara er fortørnet over, at Bacchis ikke kom til festen hos Glykera, og fortæller, hvor sjovt de havde det – bare for at gøre hende misundelig.

MENANDER
Menander (ca. 342-291 f.Kr.) var komediedigter i Athen, og han er den bedst bevarede repræsentant for den nye attiske komedie. Den nye attiske komedies karakterer er faste typer, fx den sure gamle mand, den unge forelskede mand, hetæren, ’nasserøven’ og ’pralrøven’. Menander skrev omk. 100 stykker og han var meget populær i den romerske verden i 1. og 2. årh. e.Kr. Alkiphron har læst, og måske set, hans komedier og er tydeligt påvirket af  hans karaktertegning.
Menander er den bedst bevarede af den nye attiske komedies digtere, men alligevel kender vi kun til en brøkdel af hans værker. Manuskripterne gik tabt i 800-900tallet, og derefter var han kun kendt gennem citater hos andre forfattere. I beg. af 1900-tallet fandt man længere passager af fem komedier på papyrusruller i Ægypten, og senere fandt man en papyrus i Ægypten med en næsten komplet komedie. Det var komedien Dyskolos, Den bidske bonde, som blev offentliggjort i 1959, og resten af papyrusteksten blev offentliggjort i 1969. Det er altså takket være Menanders store popularitet i Ægypten, at vi i dag har direkte kendskab til ham.

• Lad mig beholde Menander (brev 2)
  Menander er Glykeras elsker, men vil også ’besøge’ den dejlige hetære Bacchis i Korinth, så Glykera er bange for at miste sin rige og berømte elsker.
  Hvad er Menander uden Athen (brev 18)
  Menander har fået en indbydelse til at komme til Ægypten af kong Ptolemaios den Første, og skriver til Glykera for at få hendes råd: skal han rejse eller skal han blive i Athen. Han giver dog udtryk for, at han ikke kan forlade hverken Glykera eller Athen.
  Hvad er Athen uden Menander (brev 19)
  Glykera fremhæver i sit svar Menander som den store digter, hele verden vil have fat i. Hun er utrolig stolt over hans popularitet i Ægypten, men han er jo også indbegrebet af Athen, så kan han forlade byen?

MENEKLEIDES
Som karakter er Menekleides den perfekte elsker. Navnet hentyder måske til en taler i Athen (Plutark: Perikles 25).

• Den kontante hetære (brev 9)
  Petale omtaler Menekleides som den perfekte elsker, der giver sin hetære gaver hver dag.
  Den skønne Bacchis er død (brev 11)
  Menekleides sørger inderligt over afdøde Bacchis, den dejligste, smukkeste og mest trofaste hetære, der nogensinde har levet.

MYRRHINE
Myrrhine var taleren Hypereides’ hetære. Da Hyperides fik Phryne frikendt i retten og derefter blev hendes elsker, blev Myrrhine i stedet hetære for anklageren Euthias (Athenaios 13. 590c-d).

• Retssagen mod Phryne III (brev 5)
  Bacchis omtaler hende nedladende, fordi hun har slået sig sammen med ’fjenden’, nemlig hetæreanklageren Euthias.
  Den svigtede hetære (brev 10)
  Myrrhines elsker Diphilos er ikke interesseret i hende længere, men hun har ikke råd til at miste ham, og hun vil heller ikke være til grin over for hans nye hetære.
  Hetærefest i byen (brev 14)
  Myrrhine er deltager i festen hos Glykera, og det er hende, der begynder twerkingkonkurrencen, men taber.

PERIKLES
Perikles (ca. 495-429 f.Kr.) var fra 462 f.Kr. og til sin død den absolut mest indflydelsesrige politiker i Athen og afgørende for udviklingen af byens demokratiske styreform.

• Hetæren mod sofisten (brev 7)
  Perikles nævnes som Aspasias elev og fremhæves som eksempel på, at en hetære kan være en fremragende opdrager.

PETALE
Navnet Petale er et typisk hetærenavn i den nye attiske komedie. Hun er den professionelle hetære, hvor det drejer sig om forretning, ikke følelser.

• Den afviste og ulykkelige elsker (brev 8)
  Simalion skriver til Petale med gråd og tårer. Han synes, hun er hård og arrogant over for en vedholdende elsker.
  Den kontante hetære (brev 9)
  Petale gør helt klart for Simalion, at hun ikke kan føre husholdning på gråd og tårer, men har brug for penge.
  Hetærefest på landet (brev 13)
  Det er Petale, der kontant giver den flabede Nikias besked om at forsvinde.
  Hetærefest i byen (brev 14)
  Petale er deltager i festen hos Glykera.

PHILEMON
Philemon (ca. 362 – 262 f.Kr.) var komediedigter i Athen. Han var meget populær og havde faktisk større succes end sin samtidige, Menander, men ingen af hans 90 stykker er bevaret. Han besøgte Ægypten under kong Ptolemaios II (283-246 f.Kr.), et faktum, som kan have inspireret Alkiphron til at inddrage ham.

• Hvad er Menander uden Athen (brev 18)
  Menander fortæller, at både han og Philemon er blevet inviteret til Ægypten af kongen, Ptolemaios I. Menander er dog sikker på, at han er den betydeligste digter af de to. 

PHILOUMENE
Philoumene er et typisk hetærenavn i den nye attiske komedie. De to personer i brev 14 og 15 har måske kun navnet til fælles.

• Hetærefest i byen (brev 14)
  Philoumene deltager i festen hos Glykera – selv om  hun lige var blevet gift!
  Forretningskvinden (brev 15)
  Philoumene skriver til sin elsker og beder ham sende penge med det samme.

PHRYNE
Phryne er måske den mest berømte hetære fra 300-tallet f.Kr. Hun var bl.a. billedhuggeren Praxiteles’ elskerinde, og hun stod model for flere af Praxiteles’ skulpturer, bl.a. Afrodite fra Knidos og statuen i Eros-helligdommen i Thespiae (Pausanias 9.27.5 og Athenaios 13.591b). Hun blev også hetære for taleren Hypereides, som fik hende frikendt, da hun stod anklaget med krav om dødsstraf (Athenaios 13, 590 ff).

• Phryne som model (brev 1)
  Phryne beroliger Praxiteles, som tilsyneladende er bekymret for, at han har gjort noget forargeligt ved at lave en statue af hende, som var hun en gudinde.
  Retssagen mod Phryne I (brev 3)
  Bacchis fremhæver, at retssagen mod Phryne var af betydning ikke blot for hende, men for alle hetærer.
  Retssagen mod Phryne II (brev 4)
  Bacchis udtrykker sin glæde over, at Phryne ikke bare er blevet frikendt, men også er har fået en god elsker. Men hun advarer hende samtidig mod at vende tilbage til anklageren Euthias, fordi det vil skade alle andre hetærer.
  Retssagen mod Phryne III (brev 5)
  Bacchis giver udtryk for, at Myrrhine, som nu er blevet hetære for Euthias, slet ikke kan måle sig med Phryne.

PRAXITELES
Praxiteles (omk. 395-330 f.Kr.) er en af de mest berømte græske billedhuggere fra 300-tallet f.Kr. Hans værker tæller bl.a Afrodite fra Knidos, som han lavede med hetæren Phyne som model.

• Phryne som model (brev 1)
  Phryne beroliger Praxiteles, som tilsyneladende er bekymret for, at han har gjort noget forargeligt ved at lave en statue af hende, som var hun en gudinde. Venus fra Arles er sandsynligvis en kopi af Afrodite fra Thespiae.

PTOLEMAIOS den FØRSTE, SOTER
Ptolemaios den Første, med tilnavnet Soter ’Frelseren’ (367-282 f.Kr.) var en af Alexander den Stores mest betroede generaler. Efter Alexanders død i 323 f.Kr. blev Ptolemaios guvernør og senere konge i Ægypten. Det var Ptolemaios, der grundlagde det store bibliotek i Alexandria. Plinius den ældre fortæller, at han inviterede Menander til Ægypten (Plin. HN 7.30.111).

• Hvad er Menander uden Athen (brev 18)
  Menander skriver til Glykera, at Ptolemaios har inviteret både ham og komediedigteren Philemon til Ægypten med løfte om alverdens rigdomme.
  Hvad er Athen uden Menander (brev 19)
  Glykera understreger, at Ptolemaios skal have meget stor magt, hvis det skal lykkes ham at rive Menander bort både fra Athen og fra Glykera.

SIMALION
Simalion kendes kun fra Alkiphrons breve. Som karakter er han den fortvivlede og afviste elsker.

• Den afviste og ulykkelige elsker (brev 8)
  Simalion skriver til Petale med gråd og tårer, fuldstændig ulykkelig over at blive afvist.
  Den kontante hetære (brev 9)
  Petale svarer Simalion, at hun ikke kan leve af tårer, der skal også penge på bordet.

SOKRATES
Sokrates (ca. 469-399 f.Kr.), filosof i Athen. Hans tanker kendes kun indirekte gennem andre forfattere, først og fremmest Platon, men også komediedigteren Aristophanes, som i sin komedie ’Skyerne’ gør ham til fuldblods sofist. I flere skrifter mere end antydes det, at han havde et erotisk forhold til den unge, smukke Alkibiades.

• Hetæren mod sofisten (brev 7)
  Sokrates opfattes i negativt som en sofist, der var ansvarlig for opdragelsen af tyrannen Kritias.
  Epikur som elsker (brev 17)
  Leontion håner Epikur for at opføre sig som en anden Sokrates, dvs. have et erotisk forhold til en ung mand. 

THAIS
Thais var en kendt hetære, bl.a for generalen Ptolemaios den Første, Soter og måske også for Alexander den Store (Athenaios 13, 576e). Navnet Thais er også et typenavn i den nye attiske komedie.

• Bagtalelse blandt hetærerne (brev 6)
  Thais beklager sig til Thettale over, hvor usolidarisk Euxippe har været over for hende.
  Hetæren mod sofisten (brev 7)
  Thais kritiserer sin elsker Euthydemos, fordi han hellere vil være sammen med filosoffer end med hende.
  Hetærefest i byen (brev 14)
  Thais er deltager i festen hos Glykera, og det er hende, der får dem til at tage hen til Deximakos.

THEOPHRASTOS
Theophrast (ca. 371-287 f.Kr.) efterfulgte Aristoteles som leder af hans filosofiske skole i Lykeion. Et af hans skrifter, Karakterer, beskriver 30 forskellige mennesketyper, fx den sleske, den nærige, sladderhanken og bondeknolden. Menander var en overgang hans elev.

• Hvad er Athen uden Menander (brev 19)
  Glykera beder Menander rådføre sig med Theophrastos mht. til rejsen til Ægypten

THETTALE
Thettale er et typisk hetærenavn i den nye attiske komedie.

• Bagtalelse blandt hetærerne (brev 6)
  Thettale er den veninde, som Thais læsser af på, da hun føler sig svigtet af Euxippe.
  Den svigtede hetære (brev 10)
  Thettale har overtaget Diphilos fra Myrrhine, og Myrrhine er bange for at blive til grin over for hende.
  Hetærefest i byen (brev 14)
  Thettale deltager i festen hos Glykera. Hun skal klæde Adonisstatuen på ved den næste Adonisfest.