PERSONER

Alfabetisk liste over vigtige historiske personer i Alkiphrons Hetærebreve og personer, der optræder i flere breve.

ALKIBIADES
Alkibiades (ca. 450-404 f.Kr.) var græsk politiker. Platon fremstiller ham i sin dialog Symposion som en ung mand der er stærkt erotisk tiltrukket af Sokrates.

  • Brev 17:  Leontion håner Epikur for at se sig selv som en anden Sokrates og gøre sin elev Pythokles til en Alkibiades, og antyder dermed – ved at spille på Platons tekst – et erotisk forhold mellem Epikur og Pythokles.

ASPASIA
Aspasia (ca. 470-400 f.Kr.) var tilflytter til Athen, og blev dér elskerinde for Perikles, tidens mest indflydelsesrige politiker. I den attiske komedie omtales hun som hetære, og det er måske grunden til at senere kilder siger, at det var hendes levevej, før hun mødte Perikles.

  • Brev 7: Thais spørger (retorisk), hvem der mon er bedst til at opdrage de unge:  Aspasia eller Sokrates, dvs. hetæren eller filosoffen. For Aspasia havde opdraget Perikles, der personificererede det athenske demokrati, mens Sokrates havde opdraget Kritias, der var en af de 30 tyranner.

BACCHIS
Hetæren Bacchis er en karakter i den nye attiske komedie, og hun fremstilles som regel som den ærlige og trofaste hetære, fx i Terents komedie Hecyra. Dette træk har hun også i Alkiphrons breve, hvor hun nærmest fungerer som talskvinde for hetærerne i brev 3, 4 og 5.

  • Brev 2: Glycera beder om, at Bacchis er solidarisk og ikke snupper Menander fra hende som elsker.
    Brev 3: Bacchis roser Hypereides, fordi han påtog sig at forsvare Phryne, for dermed tog han alle hetærer i forsvar.
    Brev 4: Bacchis glæder sig over, at Phryne er blevet frikendt, og har fået en ny god elsker, men brevet er også en advarsel til Phryne om ikke at vende tilbage til den elsker, der lagde sag an mod hende – for det vil skade alle andre hetærer.
    Brev 5: Bacchis skriver lidt nedladende brev til hetæren Myrrhine, som har overtaget Euthias som elsker og dermed pådraget sig de andre hetæres foragt – det var jo ham, der lagde sag an mod Phryne.
    Brev 11: Bacchis er død, og hendes elsker Menekleides fremstiller hende som det dejligste, smukkeste og mest trofaste væsen på jorden.
    Brev 13: MÅSKE er brev 13 skrevet til Bacchis, som ifølge brev 14 er holdt op med at deltage i hetærefesterne.
    Brev 14: Bacchis får nærmest skæld ud af Megara, fordi hun ikke kom til Glykeras fest, men i stedet er blevet hjemme for at pusle om sin ’Adonis’.

DEMETRIOS POLIORKETES
Demetrios Poliorketes, med tilnavnet By-belejreren (337-283 f.Kr.) var konge i Makedonien 294-288 f.Kr. I 307 f.Kr. befriede han Athen fra tyranni og genindførte demokratiet. Derfor var han umådeligt populær i Athen og blev omtalt som byens frelser.

  • Brev 16: Hetæren Lamia giver både et billede af Demetrios som den stærke politiker, den ægte by-belejrer, og som den lidenskabelige elsker.
    Brev 17: Hetæren Leontion fremhæver ham som den ideelle elsker i modsætning til Epikur.

DIPHILOS
Sandsynligvis en reference til komediedigteren Diphilos fra Sinope, som var samtidig med Menander. Han skrev omk. 100 komedier, men ingen af dem er bevaret. Flere af den romerske komediedigter Plautus’ stykker er bygget over stykker af Diphilos.

  • Brev 10: Han har svigtet Myrrhine og taget Thettale som sin elskerinde. Han beskrives som både drikfældig og indbildsk.

EPIKUR
Epikur (341-270 f.Kr.) grundlagde i 307 f.Kr. sin skole, som blev kaldt for ’haven’. Her kunne de studerende afsondret fra omverdenen opnå psykisk ro og balance. Epikurs skole var også åben for kvinder og slaver.

  • Brev 17: Epikur får læst og påskrevet af Lamia, der opfatter ham som en gammel, sur og bestemmende elsker, som forsøger at gøre hende til sin elev og holde hende væk fra verden – og andre unge elskere.
    Brev 19: Glykera beder Menander rådføre sig med Epikur mht. til rejsen til Ægypten. Sandsynligvis gjorde de tjeneste sammen i hæren (Strabon 14.1.18).

EUTHIAS
Euthias anklagede Phryne for domstolen i Athen. Hvad anklagen gik ud på, er uklart, men den blev fulgt af kravet om dødsstraf, og har derfor været alvorlig (Athenaios 23. 590d-e). Han tabte retssagen, og blev derefter hetæren Myrrhines elsker.

  • Brev 3: Bacchis omtaler Euthias meget nedladende, da hun takker Hypereides for at have påtaget sig forsvaret i retssagen mod Phryne.
    Brev 4: Euthias er begyndt at gøre tilnærmelser til Phryne igen, og Bacchis kommer med en advarsel til hende om ikke at vende tilbage til han, for det vil skade alle hetærer.
    Brev 5: Bacchis nærmest håner Myrrhine for at have taget Euthias som elsker, nu hvor Hypereides har vraget hende til fordel for Phryne.

GLYKERA
Glykera var en berømt hetære i Athen i 300-tallet f.Kr., og hun optræder også som karakter i den nye attiske komedie. En af hendes elskere var Harpelos, Aleksander den Stores nære ven og medarbejder, en anden elsker var komediedigteren Menander (Athenaeos 13. 584-586 og 594). I Menanders stykke Pigen, der får sit hår klippet optræder en hetære med navnet Glykera.

  • Brev 2: Glykera er bekymret, fordi hendes elsker Menander har besluttet at tage til Korinth, sandsynligvis for at være sammen med Bacchis.
    Brev 14: Det er Glykera, der afholdt den muntre fest, som Megara beskriver for Bacchis.
    Brev 18: Menander har fået en indbydelse til at komme til Ægypten af kong Ptolemaios den Første, og skriver til Glykera for at få hendes råd: skal han rejse eller skal han blive i Athen. Han giver dog udtryk for, at han ikke kan forlade hverken Glykera eller Athen.
    Brev 19: Glykeras svar fremhæver Menander som den store digter, hele verden vil have fat i. Han er simpelthen indbegrebet af Athen, så kan han forlade byen? Hun lader beslutningen afhænge af ham selv, men siger, at rejser han, så tager hun med!

HYPEREIDES
Hypereides (ca. 390-322 f.Kr.) var politiker i Athen og en af tidens store talere – og levemand med utallige elskerinder. Han blev hetæren Phrynes elsker, da han påtog sig forsvaret for hende og fik hende frikendt (Athenaios 13. 590d-e). Tidligere havde han været hetæren Myrrhines elsker.

  • Brev 3: Bacchis roser ham, fordi han turde forsvare Phryne, og beder ham offentliggøre sin forsvarstale. Talen var kendt i antikken, men ikke overleveret.
    Brev 4: Bacchis er glad for, at Phryne hun har fået en ordentlig elsker i Hypereides, selv om han måske fører sig noget frem, efter han har vundet retssagen over Euthias.
    Brev 5: Bacchis håner Myrrhine, som tidligere var Hypereides’ hetære, fordi hun nu må tage til  takke med Euthias.

KRITIAS
Kritias (ca. 460-403 f.Kr.) var græsk politiker og hørte til kredsen omkring Sokrates. Han var antidemokrat og efter Athens nederlag i krigen 431-404 f.Kr., var han blandt de 30 tyranner, som kuppede sig til magten i byen i 400 og udøvede et rædselsherredømme, inden de blev væltet efter knap et år.

  • Brev 7: Thais bruger Kritias som et skrækeksempel på Sokrates’ – og dermed sofisternes – evner til at opdrage ungdommen.

LAIS
Lais er et almindeligligt hetærenavn. Personen i brev 20 er sandsynligvis Lais den yngre, som i 415 f.Kr. blev bragt fra Sicilien til Korinth, hvor hun levede som hetære. Hun var – ifølge nogle kilder – bl.a. hetære for den berømte maler Apelles, som havde brugt Phryne som model for sit mest berømte maleri Afrodite, der stiger op af havet (Athenaios 13. 588c-d).

  • Brev 20: Hetærerne i Korinth føler sig fuldstændigt udkonkurrerede af Lais.

LAMIA
Lamia var en berømt athensk hetære, som bl.a. var sammen med Demetrios Poliorketes (Athenaios 13. 577c og Plutarch: Demetr. 27).

  • Brev 16: Lamia giver udtryk for, hvor svært det kan være at være hetære for en berømt mand, og hvordan det er svært at forene følelser og professionalisme.
    Brev 17: Leontion har store problemer med sin elsker, filosoffen Epikur, og skriver derfor til sin nære veninde Lamia både for at læsse af og for at få et godt råd.

LEONTION
Leontion var filosoffen Epikurs hetære, og var også hans elev. Senere var hun også sammen med Metrodorus, der var Epikurs ven og en af de førende epikuræiske filosoffer.

  • Brev 17: Hun skriver til sin gode veninde for at beklage sig over Epikur, som er en gammel, tør, kedelig og besidderisk elsker, som oven i købet prøver på at forme hende og gøre hende til en mønsterelev.

MEGARA
Hetæren Megara er en fiktiv figur. Hun omtales generelt negativt.

  • Brev 6: Megara omtales nedladende af Thais som en, der bagtaler andre hetærer, og Thais antyder også, at Megaras forretning måske ikke går så godt.
    Brev 11: Megara kaldes en andenrangs hetære, slet, slet ikke på højde med den afdøde Bacchis.
    Brev 14: Megara er fortørnet over, Bacchis ikke kom til festen hos Glykera, og fortæller hvor sjovt de havde det – bare for at gøre hende misundelig.

MENANDER
Menander (ca. 342-291 f.Kr.) var komediedigter i Athen og han er den bedst bevarede repræsentant for den nye attiske komedie. Den nye attiske komedies karakterer er faste typer, fx den sure gamle mand, den unge forelskede mand, hetæren, ’nasserøven’ og ’pralrøven’. Menander skrev omk. 100 stykker og han var meget populær i den romerske verden i 1. og 2. årh. e.Kr. Alkiphron har læst, og måske set, hans komedier og er tydeligt påvirket af  hans karaktertegning.
Menander er den bedst bevarede af den nye attiske komedies digtere, men alligevel kender vi kun til en brøkdel af hans værker. Manuskripterne gik tabt i 800-900tallet, og derefter var han kun kendt gennem citater hos andre forfattere. I beg. af 1900-tallet fandt man længere passager af fem komedier på papyrusruller i Ægypten, og senere fandt man en papyrus i Ægypten med en næsten komplet komedie. Det var komedien Dyskolos, Den bidske bonde, som blev offentliggjort i 1959, og resten af papyrusteksten blev offentliggjort i 1969. Det er altså takket være Menanders store popularitet i Ægypten, at vi i dag har direkte kendskab til ham.

  • Brev 2: Menander er Glykeras elsker, men vil også ’besøge’ den dejlige hetære Bacchis i Korinth, så Glykera er bange for at miste sin – rige og kendte – elsker.
    Brev 18: Menander har fået en indbydelse til at komme til Ægypten af kong Ptolemaios den Første, og skriver til Glykera for at få hendes råd: skal han rejse eller skal han blive i Athen. Han giver dog udtryk for, at han ikke kan forlade hverken Glykera eller Athen.
    Brev 19: Glykeras svar fremhæver Menander som den store digter, hele verden vil have fat i. Hun er utrolig stolt over hans popularitet i Ægypten, men han er jo også indbegrebet af Athen, så kan han forlade byen?

MENEKLEIDES
Som karakter er Menekleides den perfekte elsker. Navnet hentyder måske til en taler i Athen (Plutark Perikles 25).

  • Brev 9: Petale omtaler ham som den perfekte elsker, der giver sin hetære gaver hver dag.
    Brev 11: Menekleides søger inderligt over afdøde Bacchis, den dejligste, smukkeste og mest trofaste hetære, der nogensinde har levet.

MYRRHINE
Myrrhine var taleren Hypereides’ hetære. Da Hyperides fik Phryne frikendt i retten og derefter blev hendes elsker, blev Myrrhine i stedet hetære for anklageren Euthias (Athenaios 13. 590c-d).

  • Brev 5: Bacchis omtaler hende nedladende, fordi hun har slået sig sammen med ’fjenden’, nemlig hetæreanklageren Euthias.
    Brev 10: Hendes elsker Diphilos er ikke interesseret i hende længere, men hun har ikke råd til at miste ham, og vil heller ikke være til grin over for hans nye hetære.
    Brev 14: Deltager i festen hos Glykera, det er hende, der begynder twerkingkonkurrencen, men taber.

PERIKLES
Perikles (ca. 495-429 f.Kr.) var fra 462 f.Kr. og til sin død den absolut mest indflydelsesrige politiker i Athen og afgørende for udviklingen af byens demokratiske styreform.

  • Brev 7: Omtales som Aspasias elev og fremhæves som eksempel på, at en hetære kan være en fremragende opdrager.

PETALE
Navnet Petale er et typisk hetærenavn i den nye attiske komedie. Hun er den professionelle hetære, hvor det drejer sig om forretning, ikke følelser.

  • Brev 8: Elskeren Simalion skriver til hende med gråd og tårer. Han synes, hun er hård og arrogant over for en vedholdende elsker.
    Brev 9: Petale svarer Simalion og gør det helt klar, at hun ikke kan føre husholdning på gråd og tårer, men har brug for penge.

    Brev 13: Det er Petale, der kontant giver den flabede Nikias besked om at forsvinde.
    Brev 14: Deltager i festen hos Glykera.

PHILEMON
Philemon (ca. 362 – 262 f.Kr.) var komediedigter i Athen. Han var meget populær og havde faktisk større succes end sin samtidige, Menander, men ingen af hans 90 stykker er bevaret. Han besøgte Ægypten under kong Ptolemaios II (283-246 f.Kr.), et faktum, som kan have inspireret Alkiphron til at inddrage ham i brev 18.

  • Brev 18: Menander fortæller, at både han og Philemon er blevet inviteret til Ægypten af kongen, Ptolemaeos I. Han er dog sikker på, at han er den betydeligste digter af de to. 

PHILOUMENE
Philoumene er et typisk hetærenavn i den nye attiske komedie. De to personer i brev 14 og 15 har måske kun navnet til fælles.

  • Brev 14: Deltager i festen hos Glykera – selv om  hun lige var blevet gift!
    Brev 15: Hun skriver til sin elsker og beder ham sende penge med det samme.

PHRYNE
Phryne er måske den mest berømte hetære fra 300-tallet f.Kr. Hun var bl.a. billedhuggeren Praxiteles’ elskerinde/ hetære, og hun stod model for flere af Praxiteles’ skulpturer, bl.a. Afrodite fra Knidos og statuen i Eros-helligdommen i Thespiae (Pausanias 9.27.5 og Athenaios 13.591b).
Hun blev også hetære for taleren Hypereides, som fik hende frikendt, da hun stod anklaget med krav om dødsstraf (Athenaios 13, 590 ff).

  • Brev 1: Hun beroliger Praxiteles, som tilsyneladende er bekymret for, at han har gjort noget forargeligt ved at lave en statue af hende, som var hun en gudinde.
    Brev 3: Bacchis fremhæver, at retssagen mod Phryne var af betydning ikke blot for hende, men for alle hetærer.
    Brev 4: Bacchis udtrykker sin glæde over, at Phryne ikke bare er blevet frikendt, men også er har fået en god elsker. men advarer hende samtidig mod at vende tilbage til anklageren Euthias, fordi det vil skade alle andre hetærer.
    Brev 5: Bacchis giver udtryk for, at Myrrhine, som nu er blevet hetære for Euthias, slet ikke kan måle sig med Phryne.

PRAXITELES
Praxiteles (omk. 395-330 f.Kr.) er en af de mest berømte græske billedhuggere fra 300-tallet f.Kr. Hans værker tæller bl.a Afrodite fra Knidos, som han lavede med hetæren Phyne som model.

  • Brev 1: Brev fra Phryne, hvor hun beroliger ham med, at ingen vil blive forarget over, at han har opstillet en statue af hende, som var hun en gudinde. Venus fra Arles er sandsynligvis en kopi af Afrodite fra Thespiae.

PTOLEMAEOS den FØRSTE, SOTER
Ptolemæus den Første, med tilnavnet Soter ’Frelseren’ (367-282 f.Kr.) var en af Alexander den Stores mest betroede generaler. Efter Alexanders død i 323 f.Kr. blev Ptolemaeos guvernør og senere konge i Ægypten. Det var Ptolemaios, der grundlagde det store bibliotek i Alexandria. Plinius den ældre fortæller, at han inviterede Menander til Ægypten (Plin. HN 7.30.111).

  • Brev 18: Menander skriver til Glykera, at Ptolemaios har inviteret både ham og komediedigteren Philemon til Ægypten med løfte om alverdens rigdomme.
    Brev 19: Glykera fremhæver, at Ptolemaios må have meget stor magt, hvis han kan rive Menander bort både fra Athen og fra Glykera.

SIMALION
Simalion kendes kun fra Alkiphrons breve. Som karakter er han den fortvivlede og afviste elsker.

  • Brev 8: Simalion skriver til Petale med gråd og tårer, fuldstændig ulykkelig over at blive afvist.
    Brev 9: Petale svarer Simalion, at hun ikke kan leve af tårer, der skal også penge på bordet.

SOKRATES
Sokrates (ca. 469-399 f.Kr.), filosof i Athen. Han tanker kendes kun indirekte gennem andre forfattere, først og fremmest Platon, men også komediedigteren Aristophanes, som i sin komedie ’Skyerne’ gør ham til fuldblods sofist. I flere skrifter mere end antydes det, at han havde et erotisk forhold til den unge, smukke Alkibiades.

  • Brev 7: Sokrates opfattes i negativ betydning som en sofist, der var ansvarlig for opdragelsen af tyrannen Kritias.
    Brev 17: Leontion håner Epikur for at opføre sig som en anden Sokrates, dvs. have et erotisk forhold til en ung mand. 

THAIS
Thais var en kendt hetære, bl.a for generalen Ptolemeos den Første, Soters og måske også for Alexander den Store (Athenaios 13, 576e). Navnet Thais er også et typenavn i den nye attiske komedie.

  • Brev 6: Thais beklager sig til Thettale over, hvor usolidarisk Euxippe har været over for hende.
    Brev 7: Hun kritiserer kraftigt sin elsker Euthydemos for at foretrække at være sammen med filosoffer i stedet for med hende.
    Brev 14: Deltager i festen hos Glykera, og det er hende, der får dem til at tage hen til Deximakos.

THEOPHRASTOS
Theophrast (ca. 371-287 f.Kr.) efterfulgte Aristoteles som leder af hans filosofiske skole i Lykeion. Et af hans skrifter, Karakterer, beskriver 30 forskellige mennesketyper, fx den sleske, den nærige, sladderhanken og bondeknolden. Menander var en overgang hans elev.

  • Brev 19: Glykera beder Menander rådføre sig med Theophrastos mht. til rejsen til Ægypten

THETTALE
Thettale er et typisk hetærenavn i den nye attiske komedie.

  • Brev 6: Thettale er den veninde, som Thais læsser af på, da hun føler sig svigtet af Euxippe.
    Brev 10: Thettale har overtaget Diphilos fra Myrrhine, og Myrrhine er bange for at blive til grin over for hende.
    Brev 14: Deltager i festen hos Glykera. Hun skal klæde Adonisstatuen på, ved den næste Adonisfest.