LUKIAN

Dialog 5 ligger klar – oversættelserne af de øvrige hetæredialoger kommer primo 2022.
Nedenfor en oversigt over dialogerne med et kort resume og angivelse af tema. 

Lukian
Lukian fra Samosata i Syrien levede ca. 120-180 e.Kr. Han nævnes ikke hos andre forfatter, alt hvad vi ved om ham, stammer fra oplysninger i hans egne værker.
Han skrev på græsk, og han var en meget produktiv forfatter. Der er overleveret ca. 80 værker under hans navn, som dækker flere genrer, men alle har satiren som fællestræk. Han siger selv, at han er mest stolt af at have skabt den satiriske dialog, som blander komedie og filosofi og i sin tone ligger tæt op af komedien med tydelig påvirkning fra bl.a. Menander.

Lukian hørte ligesom Alkiphron til den anden sofistik – se TID og GENRE. Forholdet mellem Lukian og Alkiphron er omdiskuteret – især fordi vi ikke ved noget om Alkiphron. Men der er så mange fællestræk hos dem både mht. sprog, holdning og inspiration fra den attiske litteratur, at mange mener, de har levet samtidigt og har påvirket hinanden – eller anvendt en fælles kilde. 

1. Elskeren har valgt en anden
Dialog mellem hetærerne Glykera og Thais
Tema:
Forholdet mellem hetærerne, som både er præget af fortrolighed og rivalisering – de er jo konkurrenter. I dialogen handler det nok mere om såret forfængelighed end om sårede følelser.
Resume:
Glykera fortæller Thais, at hun er såret, fordi hendes flotte soldat har vraget hende til fordel for en anden hetære, som Glykera mener har opført sig usolidarisk. Thais svarer, at det selvfølgelig er irriterende, men sådan er vilkårene. Glykera snuppede jo selv soldaten fra en anden hetære i sin tid. Derfor er der ingen grund til at bære nag til den nye hetære. Til gengæld er den nye hetære så tudegrim, at Thais er sikker på, at hendes mor har lokket soldaten i deres garn med tryllemidler.

2. Elskeren skal giftes
Dialog mellem den unge hetære Myrtion, hendes elsker Pamphilos og hendes tjenestepige Doris
Tema:
I et hetæreforhold ligger der altid den usikkerhed, at elskeren som god borger bliver nødt til at gifte sig, og dermed må prioritere hustruen frem for hetæren. En anden usikkerhed ligger i risikoen for at blive gravid – skal man beholde barnet, give det fra sig eller simpelthen sætte det ud?
Resume:
Myrtion har fået at vide af sin tjenestepige, at hendes elsker Pamphilos skal giftes med en skibsrederdatter. Bitter og såret anklager hun ham at svigte hende, og så netop nu, hvor hun er højgravid med deres barn, som hun har besluttet at beholde. Nu bliver hun ladt alene med barnet, og oven i det er den kommende brud tudegrim! Pamphilos slår det hen – han skal bestemt ikke giftes og skulle han, ville han da vælge en meget bedre brud. Det er det rene sludder. Men tjenestepigen Doris siger, at hun har hørt det fra Lesbia, og hun har også selv set, at den gade, Pamphilos bor i, er udsmykket til bryllup. Så fortæller Pamphilos, at der godt nok skal være bryllup i gaden, men at det var naboens søn, der skal giftes. Han ville aldrig svigte Myrtion.

3. En mors formaning om den rette opførsel
Dialog mellem hetæren Philinna og hendes moder
Tema:
Det er ofte moderen, der styrer forretningen, og tager sig af både ’logistik’ og økonomi. Hele familien er afhængighed af elskerens penge – han betaler og derfor er det ham, der bestemmer. Hetæren opfattes af både mor og elsker som en vare.
Resume:
Philinnas mor går stærkt i rette med sin datter, fordi hun aftenen før drak for meget, og gjorde sin elsker vred ved at more sig med en anden mand for øjnene af ham. Philinna undskylder sig med, at det var fordi elskeren selv havde flirtet med en anden hetære, og at de begge havde drillet hende og såret hende med deres opførsel. Men moderen svarer, at Philinna ikke må være så nærtagende, og slet ikke svare igen eller gøre gengæld. Sådan noget bliver hun nødt til at finde sig i, for de er fattige og det er elskerne, der betaler og dermed sikrer deres eksistens.

4. Hekseri og trolddom
Dialog mellem hetærerne Bacchis og Melitta
Tema:
Det fortrolige forhold mellem hetærerne, som hjælper hinanden og bruger grafiiti som kommunikation, se også dialog 10. Brugen af trolddomskunst for at få en elsker tilbage er et tilbagevendende tema, som også findes i Alkiphron brev 10. Se fx også Theokrits digt ”Troldkvinden”. Bacchis er den gode, lyttende veninde, som hun også er i Alkiphrons breve.
Resume:
Melitta beklager sig til Bacchis over, at hendes elsker har forladt hende. Grunden er, at der er en eller anden, der har skrevet på en mur ved Kerameikos, at hun har et forhold til en anden, der står nemlig ”MELITTA ELSKER HERMOTIOS, og ”HERMOTIOS ELSKER MELITTA”. Melitta sværger på, at det ikke passer, og beder Bacchis om hjælp. Bacchis trøster hende med, at det nok bare er drengestreger, og lover, at hun vil få fat i en syrisk troldkvinde, som hun kender. For hun kan med hekseri og for god betaling bringe elskeren tilbage til Melitta.

5. Kærlighed mellem kvinder
Dialog mellem hetærerne Leaina og Klonarion
Tema:
Dialogen er en parodi på Platons Symposion. Set med nutidens øjne er temaet homoseksualitet og transkønnethed – er Megilla i virkeligheden en mand fanget i en kvindes krop? Dette tema er også behandlet hos Ovid i historien om Ifis, Met. IX 666ff.
Resume:
Klonarion har hørt, at Leaina har været sammen med en kvinde, Megilla fra Lesbos, og nu hun er ved at gå til af nysgerrighed efter at høre, om det er sandt, og især hvordan de gjorde. Leaina indrømmer det, og fortæller, hvordan hun mødte Megilla og hendes veninde og nærmest blev forført til at lægge sig mellem de to kvinder, da de skulle i seng. Her opdager Leaina, at Megilla bærer paryk. Hun har nemlig barberet sig helt skaldet, fordi hun opfatter sig som en mand og vil ligne en mand – hun kalder sig Megillos og har gjort Demonassa til sin hustru. I den situation er også Leaina nysgerrig efter at få at hvide, hvordan de gør, og Megilla opfordrer hende til at prøve. Men da Klonarion udfritter hende igen, vil hun ikke ud med de nærmere detaljer.

6. Gode råd til den unge og uerfarne hetære
Dialog mellem den unge hetære Korinna og hendes mor Krobyle
Tema:
Tematisk hænger dialogen sammen med dialog 3, det er moderen, der som en anden alfons lader den unge pige arbejde som hetære, uden at pigen har noget at skulle have sagt. Samtidig er dialogen en lille håndbog i, hvordan en hetære bør opføre sig.
Resume:
Den purunge Korinna har lige været i seng med en mand, en elsker, for første gang, og moderen lover hende en gave. Det er først i løbet af samtalen, at det går op for Korinna, at det er begyndelsen på en karriere som hetære, og hun bliver lidt betænkelig. Men moderen understreger over for hende, hvor hårdt de har haft det siden faderen døde, og at Korinna nu er den, der skal skaffe penge til huse og sørge for moderen – de penge, som elskeren har givet, er ikke til Korinna, men til husholdningen, så dem tager moderen sig af. Moderen fortsætter så med at forklare Korinna, hvordan en hetære skal opføres sig for at blive eftertragtet, bl.a. er det nødvendigt at acceptere alle slags mænd som elskere, både de unge og smukke og de ældre og grimme, måske især de sidste, for de betaler mest.

7. Den forelskede hetære
Dialog mellem den unge, men ikke uerfarne hetære Mousarion og hendes mor
Tema:
Som i dialog 3 og 6 er det moderen, der understreger, at livet som hetære er hård forretning. Samtalen viser også, hvor ulykkeligt det er, hvis en hetære – naivt – forelsker sig i en af sine elskere og derfor giver ham, det han ønsker så at sige gratis. Se også dialog 6, hvor moderen advarer Korinna om, at de unge og smukke mænd ofte tror, at deres skønhed er betaling nok.
Resume:
Moderen er meget, meget kritisk over for Mousarions forhold til den unge Chaireas. Han siger godt nok, han elsker hende, og vil gifte sig med hende, så snart hans far er død, men han kommer aldrig med andet end søde ord og løfter – tværtimod er det Mousarion, der giver ham penge, når han står og mangler. Mousarion forsvarer sig med, at han jo er så smuk, men moderen replicerer, at de ikke har noget at leve af, hvis hun bliver ved med at afvise andre elskere, som både kan og vil betale.

8. Vold som et vilkår
Dialog mellem den helt unge hetære Chrysis og den erfarne hetære Ampelis
Tema:
Hetærerne må finde sig i så at sige hvad som helst, hvis de vil gøre sig håb om at have en indtægt. Det er mændene, der betaler og derfor kan de gøre næsten som de vil, også være voldelige. Den unge hetære har stadig en forventning om, at elskerne opfører sig ordentligt, mens den erfarne hetære allerede har resigneret og er blevet kynisk.
Resume:
Chrysis beklager sig til Ampelis over, at hendes elsker Gorgias forleden aften blev voldelig og bankede hende blå og gul. Ampelis prøver at berolige hende med, at han kun gør det, fordi han er jaloux, og at det derfor skal opfattes som et tegn på, at han elsker hende. Chrysis bedyrer, at Gorgias ikke har nogen grund til at være jaloux, men Ampelis holder fast ved, at Chrysis i stedet for at beklage sig, faktisk skal være glad for det og udnytte det til med tiden at få en højere betaling. For at underbygge det fortæller Ampelis en historie fra sin egen karriere, hvor hun havde en elsker, som hun blev træt af, fordi han ikke betalte ret meget, og så tog hun en anden, som betalte bedre. Det gjorde den første så jaloux og rasende, at han brød ind og truede hende. Det hele endte med, at han betalte en stor sum for at have hende for sig selv i 8 måneder. Så Chrysis må finde sig i at få bank, hvis hun vil have en ordentlig indtægt.  

9. Soldaten er hjemme igen
Dialog mellem hetæren Pannychis, hendes slave Dorkas, hendes nuværende elsker Philostratos og hendes tidligere elsker Polemon. Dialogen forgår ude på gaden og har næsten karakter af en komedieepisode.
Tema:
En hetære kan godt have to elskere på en gang, og hun må hele tiden tænke på, hvordan hun får så mange penge som muligt ud af dem. Mændene opfatter snarere hetæren som noget, de har krav på, fordi de betaler, og det kan sætte hende i et dilemma med at vælge den ene elsker frem for den anden.
Resume:
Dorkas fortæller Pannychis, at hendes tidligere elsker, soldaten Polemon er kommet tilbage fra sit felttog. Dorkas har talt med hans tjener og det fremgår, at de er vendt hjem med store rigdomme, og derfor er Pannychis meget opsat på, at han bliver hendes elsker igen. Problemet er bare, at Pannychis har taget sig en ny elsker, Philostratos, som netop har givet hende 6000 drachmer. Så hvad skal den stakkel pige gøre. Mens hun står og vrider sine hænder kommer Philostratos for at være sammen med hende, men umiddelbart efter dukker Polemon op og spørger, hvad det nu skal betyde, hvem pokker ham der er? Polemon truer med at sætte hele sin hær ind mod rivalen, men Philostratos siger, at Pannychis nu er hans elskerinde og Polemon bare kan pakke sammen.

10. Filosoffen som rival
Dialog mellem hetærerne Drosis og Chelidonion
Tema:
Hvem er det bedst for de unge mænd at være sammen med, er det hetærerne eller filosofferne? Hetærerne forsøger hele tiden at sætte filosofferne i et dårligt lys som opblæste og selvtilfredse mænd. Se også også Alkiphron brev 17. Grafitti som kommunikation, se også dialog 4.
Resume:
Chelidonion undrer sig over, at Drosis ikke længere får besøg af sin unge elsker, Klinias, og Drosis fortæller, at han er holdt op med at komme hos hende, fordi han er blevet ’indfanget’ af filosoffen Aristainetos, som har taget ham under sine vinger og holder ham væk fra alle andre, især hetærerne. Drosis har uden resultat sendt sin slave ud for at finde ud af, hvad der foregår, men nu er Klinias’ slave kommet med et brev fra ham, som Drosis beder Chelidonion om at læse op. I brevet skriver Klinias, at det er hans far, der har sendt ham til Aristainetos for at lære filosofi, og Aristainos mener ikke, at hetærer hører hjemme i det moralsk rigtige liv. Men han længes efter hende.
Drosis siger, at hun også er bange for, at Aristainetos holder fast på Klinias, fordi man siger, at han er glad for drenge og underviser dem i kærlighed mellem filosoffer og deres elever. Chelidonion tilbyder, at gå hen til Kerameikos og skrive på muren der ”ARISTAINETOS FORFØRER KLINIAS”. Så vil Klinias far se det og blive klar over, hvad han har udleveret sin søn til.

11. Den snu hetære
Dialog mellem den unge elsker, Charmides, og hetæren Tryphania
Tema:
’Kvinde er kvinde værst’. Her ser vi konkurrencen mellem hetærerne, både når det gælder penge og prestige. I konkurrencen er både udseende og alder i spil.   
Resume:
Tryphania beklager sig til Charmides over, at han slet ikke er nærværende i sengen, men bare ligger og sukker og græder, og han tilstår så for hende, at han er blevet dybt forelsket i en anden. Hvem, spørger hun, og han fortæller at det er den 24årige Philemation, som han så første gang for syv måneder siden ved Dionysosfesten, men endnu ikke har været sammen med – hun forlanger nemlig 1000 drachmer, og det har han ikke. Tryphania spørger, om han nu også har set ordentligt på hende, for hun er mindst 45, har paryk og har desuden pletter over hele kroppen. Det ender med, at Charmides opgiver Philemation og bliver hos Tryphania.

12. Hvem er utro?
Samtale mellem hetærerne Joessa og Pythias, og Joessas elsker Lysias
Tema:
Joessa er den snu og kloge hetære, der kan sno sig ud af penible situationer. Hvem er det, der er utro mod hvem? Som i komedien redes trådene ude, men med tanke på dialog 5 er hele sandheden måske ikke kommet frem.
Resume:
Joessa beklager sig meget voldsomt til Lysias over, at han ikke ofrer hende nogen opmærksomhed mere – han tilbringer sin tid i selskab med alle mulige andre til trods for alt, hvad hun har gjort for ham, og alle de elskere, hun har afvist for hans skyld. Det ender med, at Lysias forlader hende i vrede. Pythias har hørt det hele og har ondt af Joessa, men siger også, at det til dels er hendes egen skyld, fordi hun har gjort ham forvænt.
Lysias kommer tilbage og fortæller, at det alt sammen er Joessas skyld, fordi hun har været sammen med en anden. Han blev nemlig lukket inde af sin far for ikke at gå til hetærerne, men stak af og gik straks hen til Joessas hus. Der fandt han hende i seng med en ung, glatraget fyr, som duftede af parfume. Nej, nej, forklarer Joessa, det da var Pythias, som sov hos hende, for at hun ikke skulle føle sig ensom. Og videre fortæller hun, at Pythias bærer paryk, men rent faktisk er skaldet, fordi hun har tabt håret på grund af sygdom. Lysias bliver overbevist, og det ender med at alle forsones.

13. Den storpralende soldat
Dialog mellem soldaten Leontichos, hans soldaterkammerat Chenidas og hetæren Hymnis
Tema:
Som i dialog 9 næsten en komediescene med den storpralende soldat. Hetæren spiller kun en lille rolle, men er med til at sætte mandens verden og kvindens verden op over for hinanden.
Resume:
De to soldater er netop vendt hjem fra et felttog østpå og Leontichos praler uhæmmet og overdrevent af sine krigsbedrifter, mens Chenidas supplerer og opmuntrer ham. Det står på et stykke tid, men så bryder den unge hetære Hymnis ind og siger, at hun under ingen omstændigheder vil gå i seng med en mand, der har blod på hænderne. Selv om Leontichos forsøger at berolige hende med, at det jo skete langt væk fra Athen, forlader hun de to soldater sammen med sin slave. Chenidas tilbyder sin hjælp og det ender med, at han bliver sendt hen til Hymnis for at sige, at Leontichos overdrev, og at hun trygt kan sove sammen med ham.

14. Sømandens gaver
Dialog mellem hetæren Myrtale og hendes tidligere elsker, sømanden Dorion
Tema:
Betal eller forsvind – det her er forretning. Dialogen giver et godt billede af, hvad det er for gaver, en hetære får.
Resume:
Myrtale har droppet sømanden Dorion til fordel for en rig købmand, og Dorion beklager sig nu til hende over, at hun først tager imod alle hans gaver og bagefter dropper ham. Han opregner alle de gaver han har givet: sko, parfume, løg, brød, figner og andet, som han har bragt med sig hjem. Myrtale omregner det hele til penge for at understrege, at gaverne ikke er noget værd. Nej, det er ikke som de gaver, hun får fra købmanden: smykker, tøj, 200 drachmer, betaling af husleje mm. Det hjælper ikke noget, at Dorion påpeger, at købmanden er gammel, skaldet og har mistet de fleste af sine tænder. Dorion bliver nødt til at finde sig en anden – og billigere – hetære.

15. Stakkels fløjtespiller
Samtale mellem hetæren Kochlis og fløjtespilleren Parthenis
Tema:
Vurdering af forskellige typer mænd som gode eller dårlige elskere alt efter erhverv.
Resume:
Den lille fløjtespiller Parthenis sidder og græder, fordi hans fløjte er gået i stykker, og han fortæller Kochlis, at det er sket, fordi hetæren Krokale havde bedt ham komme og spille til et selskab hos hende, som blev betalt af landmanden Gorgos. Men midt under selskabet brød Krokales tidligere elsker, soldaten Deinomachos ind, Han var rasende og jaloux og gennembankede Gorgos og mange andre. Krokale havde nemlig afvist ham, fordi han ikke ville betale, det hun forlangte. Kochlis kommenterer historien ved at sige, at soldater altid er besværlige, bare pral, men ingen penge.