Lukian, hetæredialog 12
Dialog mellem hetæren Joessa, hendes elsker Lysias og hendes veninde Pythias
– en af to dialoger under temaet Komediescener
Joessa tror fejlagtigt, at Lysias har svigtet hende, og giver ham en ordentlig overhaling. Lysias bliver vred og går sin vej, for han tror, at Joessa har en anden elsker. Ved Pythias hjælp bliver de to elskende genforenet.
Dialogen har karakter af en komedie, hvor personerne kan komme og gå. Den begynder midt i handlingen, og ender med, at alle misforståelserne bliver bragt ud af verden.
Joessa (til Lysias)
Gør du dig nu kostbar og afviser mig, Lysias? Det er rigtignok godt gjort, eftersom jeg jo aldrig bedt dig om penge, eller smækket døren i for dig, når du opsøgte mig, med den begrundelse, at jeg havde besøg af en anden. Og jeg har heller ikke presset dig til at snyde din far eller stjæle fra din mor for at give mig gaver, sådan som de andre hetærer gør. Nej, jeg lukkede dig ind lige fra den første dag, du kom, selv om du hverken betalte mig eller bidrog til måltiderne. Og du ved, hvor mange elskere, jeg har afvist – f.eks. Eteokles, der nu er prytan1, og skibsrederen Pasion og din kammerat Melissos, også selvom hans far lige er død og han er blevet herre over familieformuen.
Du var min egen Phaon2, jeg havde ikke øje for nogen anden end dig og lod ikke andre komme ind. Naiv som jeg var, troede jeg nemlig, at det, du lovede, var sandt, og derfor holdt jeg mig trofast til dig som en anden Penelope3 – også selv om min mor råbte op og beklagede sig til sine veninder.
Men siden du blev klar over, at jeg er helt væk i dig og at du har mig i din hule hånd, har du flirtet med Lykaina lige for øjnene af mig bare for at såre mig, og da vi spiste sammen den anden dag, roste du Magidion, hende harpespillersken, i et væk. Sådan en opførsel er lige til at tude over, og jeg føler mig dybt såret. Og den anden dag, da du drak og festede sammen med Thrason og Diphilos, var både fløjtespillersken Kymbalion og Pyrallis med, og jeg ikke kan fordrage Pyrallis.
Det ved du godt, og det bekymrede mig heller ikke særlig meget, at du kyssede Kymbalion fem gange, for du gør bare dig selv til grin ved at kysse en som hende. Men Pyrallis derimod! Sådan som du hele tiden gjorde tegn til hende og løftede dit bæger mod hende, hver gang du drak!! Og når du gav dit bæger tilbage til slaven, hviskede du til ham, at han kun måtte skænke op i det, hvis Pyrallis bad om det, ikke for andre. Da du så, at Diphilos4 var uopmærksom – han sad nemlig og talte med Thrason – bed du et stykke af et æble, bøjede du dig frem og kastede æblestykket direkte over i skødet på hende uden at gøre noget for at skjule det for mig. Hun gav det et kys, stak det ned mellem sine bryster og gemte under bæltet.
Jamen, hvorfor opfører du dig sådan? Har jeg fornærmet dig med et eller andet eller såret dig? Har jeg måske kigget efter en anden mand? Lever jeg ikke udelukkende for dig? Synes du, det er stort, at gøre en stakkels kvinde, der er besat af dig, ulykkelig, synes du Lysias?? Men der er findes en gud, som man ikke kan undgå, det er Nemesis5, og hun ser sådan noget!
Du kan hurtigt selv blive ulykkelig, hvis du en dag hører, at jeg er død – enten fordi jeg har hængt mig eller kastet mig på hovedet i en brønd eller har fundet en anden måde at dø på, så jeg ikke længere skal genere dig med min tilstedeværelse. Så kan du triumfere over at have udført noget stort og herligt.
Hvorfor skuler du og skærer tænder? Hvis du vil anklage mig for noget, så kom med det, Pythias her kan være vores dommer.
(Lysias vender sig for at gå)
Hvad nu? Vil du ikke svare, men går bare din vej og lader mig stå her?
(Lysias går og Joessa vender sig mod Pythias)
Pythias, kan du nu se, hvordan Lysias behandler mig?
Pythias
Sådan en kold og kynisk fyr! Du kunne ikke engang røre ham med dine tårer. Han er en sten, ikke et menneske! Men altså, hvis sandheden skal frem, Joessa, så har du selv spoleret ham ved alt for tydeligt at vise ham, hvor forelsket du er. Du skulle ikke beundre ham så meget. For når mænd mærker sådan noget, bliver de indbildske. Men lad nu være med at græde, min stakkels pige, og hvis du vil følge mit råd, så afvis ham en eller to gange, når han kommer til dit hus. Så vil du få at se, at han bliver fyr og flamme og virkelig bliver optændt af begær efter dig.
Joessa
Nej, hold op, det må du ikke sige! Skal jeg afvise Lysias? Bare han da ikke forlader mig først!
(Lysias kommer tilbage)
Pythias
Nå, men nu kommer han tilbage!
Joessa
Du har ødelagt det hele for os, Pythias! Måske har han hørt, at du sagde ”afvis ham!”
Lysias (henvender sig til Pythias)
Det er ikke på grund af hende der, jeg er kommet tilbage, Pythias, jeg vil ikke så meget som se på hende, sådan som hun opfører sig. Nej, jeg er kommet for din skyld, for at du ikke skal dømme mig og sige ”Lysias har et hjerte af sten”.
Pythias
Og det var præcis, hvad jeg sagde lige før, Lysias
Lysias
Pythias, vil du virkelig have, at jeg skal bære over med Ioessa, der nu står dér og tuder, mig, der for nylig fandt hende i seng med en ung mand – det er hende, der har svigtet mig.
Pythias
Når alt kommer til alt, er hun jo hetære, Lysias! Men hvordan i alverden opdagede du, at de sov sammen.
Lysias
Det er nok fem dage siden, ja, ved Zeus, det er fem dage siden, for det var den anden dag i måneden, og i dag er det den syvende. Min far, der havde fundet ud af, at jeg havde været forelsket i dydsmønstret dér gennem længere tid, havde låst mig inde og givet portneren besked om ikke at lukke mig ud af huset. Men jeg kunne ikke klare at være væk fra hende og gav min slave Dromon ordre at stille sig foroverbøjet ved muren omkring den indre gård, dér, hvor den er lavest, og lade mig kravle op på ryggen af ham – på den måde kunne jeg ret let komme over muren.
For at gøre en lang historie kort: Jeg kom over muren, gik herhen og fandt døren til den indre gård omhyggeligt lukket – det var nemlig midnat. Derfor bankede jeg ikke på, men løftede lige så stille døren af dørtappen – det havde jeg allerede gjort en gang før – og sneg mig lydløst ind. Alle lå og sov, så jeg famlede mig frem langs muren og nåede hen til hendes seng.
Joessa
Ved Demeter, hvad er det du siger? Mit hjerte sidder helt oppe i halsen!
Lysias
Da jeg kunne høre vejrtrækningen fra mere end en, troede jeg i første omgang, at hendes slavinde Lyde sov sammen med hende. Men jeg tog fejl, Pythias, for da jeg mærkede efter, opdagede jeg, at det var en ung mand med glatte kinder og blød hud, helt glatraget og duftende af parfume. Hvis jeg havde haft et sværd med, da jeg mærkede det, ville jeg ikke have tøvet med at bruge det, det kan I være sikre på.
Hvorfor ler I, Pythias? Synes du virkelig, det jeg fortæller, er noget at grine af?
Joessa
Er det det, der plager dig, Lysias? Det var faktisk Pythias her, der sov sammen med mig.
Pythias (hvisker)
Du må ikke fortælle ham det, Joessa!
Joessa
Hvorfor ikke?
(Joessa vender sig mod Lysias)
Det var Pythias, kære Lysias, jeg havde sendt bud efter hende, så vi kunne sove sammen. Jeg var nemlig ked af, at du ikke var der.
Lysias
Var det Pythias, der var ham den glatragede? Har hun fået al sin hårpragt igen på 5 dage?
Joessa
Hun begyndte at tabe håret på grund af en sygdom, Lysias, så hun lod sig glatrage. Nu går hun med paryk.
(Joessa vender sig mod Pythias)
Vis ham det, Pythias, vis ham, at det er, som jeg siger, overbevis ham. (Pythias tager parykken af)
(til Lysias)
Se, her er den unge mand, den Don Juan, du var jaloux på.
Lysias
Havde jeg da ikke grund til det, Joessa? Jeg er din elsker, og jeg rørte ved ham med mine egne hænder.
Joessa
Mon ikke du er overbevist nu. Eller vil du have, at jeg skal gøre dig ked af det til gengæld. For jeg kan nemlig med fuld ret være vred på dig.
Lysias
Nej, nej, lad os få noget at drikke, også Pythias. Hun fortjener at være med, når vi drikker på vores forsoning.
Joessa
Ja, det gør hun. Tænk alt det jeg har været igennem på grund af dig, Pythias, du ”ædle unge mand”!
Pythias
Men det var også den samme ’unge mand’, der forsonede jer, så I må ikke være vrede på mig. Og forresten, Lysias, lad være med at fortælle nogen om det med mit hår.
- En prytan var medlem af det råd på 500, som blev valgt hvert år styre bystaten Athen.
- Den gamle, grimme færgemand Phaon, sejlede engang Afrodite fra Mytilene over til Lilleasien. Som tak gav gudinden ham en creme, der gav ham ungdom og skønhed. Historien findes hos Ovid i Heroinebrev 15.
- Penelope ventede trofast på sin ægtemand Odysseus i 20 år.
- Diphilos var Pyrallis elsker.
- Nemesis er i den græske tekst nævnt med sit tilnavn Adrasteia, ’den man ikke kan løbe væk fra’.