HETÆREFEST PÅ LANDET

Alkiphron, hetærebrev 13
Hetærerne tager sammen med deres elskere ud på landet for at feste. De spiser, drikker og elsker i det fri lige til den lyse morgen.
– et af to breve under temaet Hetærerne fester

Brevet beskriver en fest på landet, og gennem hele brevet spiller naturen en rolle som den ideelle ramme for det erotiske samvær. Nymferne og Pan er nærmest med til festen og understreger det erotiske. Brevet er usædvanligt ved at beskrive det erotiske ret direkte og med en helt speciel synsvinkel på kvindernes oplevelse. Det er kvindernes fest, mændene er bare med som ’nødvendighed’, det er kvinderne der fester sammen. 
Begyndelsen af brevet mangler, så vi ved ikke, hvem der er afsender og modtager, eller hvem der afholder festen. Måske er Melissas værtinden, da det er hende, der beder selskabet om at gå ind i huset for at spise.

Fra NN til NN
(Melissa)¹ inviterede os ud til sin elskers ejendom på landet, hun sagde, at hun skyldte nymferne en ofring. Ejendommen ligger 20 stadier² fra Athen og er egentlig en eng eller en have. Ved siden af huset er der et lille stykke jord, der kan dyrkes, resten er cypresser og myrter; det er virkelig en elskovsdyrkers ejendom, ikke en landmands. 

Helt fra vi tog af sted, havde vi en munter tur derud. Vi lavede sjov med hinanden og vores elskere, og blev også drillet af dem, vi mødte på vejen. Nikias³, den sjofle stodder, der var på vej hjem et eller andet sted fra, sagde: ”Hvor skal sådan en flok kvinder hen? Hvis mark skal I ud og suge safterne ud af? Det sted, I skal hen, er heldigt – det vil få masser af figner!”⁴ Petale⁵ jog ham væk ved nådesløst at latterliggøre ham. Så spyttede han efter os og forsvandt med en bemærkning om, at vi var urene. Vi plukkede bær af ildtorn, nyudsprungne blade og anemoner, og pludseligt var vi fremme. På grund af løjerne gik turen hurtigere end forventet, helt uden at vi lagde mærke til det.

Vi gik i gang med ofringen med det samme. Lidt væk fra bebyggelsen var der en klippe med skyggefulde laurbær- og platantræer på toppen. På begge sider af klippen var der myrtebuske og sammenfiltrede vedbend ranker slyngede sig rundt om den, som om de var vokset fast til stenens overflade. Der dryppede helt rent vand ned fra klippen. Inde under klippefremspringene stod der nogle statuer af nymferne⁶, og ovenover lænede Pan⁷ sig frem, som om han belurede Naiaderne⁸. Lige over for dem stablede vi et alter op til lejligheden, lagde pindebrænde og offerkager på det og begyndte at ofre en hvid høne. Så udgød vi honningmælk som drikoffer, antændte offerrøgelse på det lille bål, påkaldte indtrængende nymferne og ikke mindst Afrodite og bønfaldt dem om at skænke os en god elskovsjagt.

Så var vi klar til festen. Melissa sagde: ”Lad os gå op til huset og lægge os til bords.” ”Nej da, ved nymferne og Pan hér”, sagde jeg, ”kan du ikke se, hvor elskovssyg han er?! Det vil fryde ham at se os feste og drikke herude. Og se lige den plet dér under myrterne, hvor dugfrisk den er hele vejen rundt og med skønne blomster i alle farver. Jeg vil hellere lægge mig til bords her på det grønne græs end på tæpper og bløde hynder indendørs. Lad drikkegildet her i landlig idyl under åben himmel, overstråle dem i byen!”  ”Ja! ja, det har du ret i!” udbrød de andre.

Og straks gik nogle af os i gang med at brække kviste af takstræerne, andre af myrtebuskene; så bredte vi vores kapper hen over kvistene og skubbede dem sådan lidt tilfældigt sammen til hynder. Jorden var dejlig blød med sine forskellige kløverplanter, og hyacinterne og de farvestrålende blomster hele vejen rundt var en fryd for øjet. Nattergalen satte sig i forårsløvet og kvidrede sødt og dæmpet. Ligesom sved trillede vanddråberne stille ned fra klippen og frembragte en svag rislen, der netop passede til et forårsgilde. Vinen var ikke herfra, men fra den italiske halvø, ligesom den du sagde, du havde købt nogle dunke af i Eleusis – den var meget sød, og der var rigeligt! Æggene var tilberedt, så de dirrede som baller; der blev serveret skiver af lækkert gedekød og høns fra landstedet. Derefter var der forskellige dessertkager, nogle med honning og nogle lavet på panden – jeg mener, de kalder dem ’cremeboller’ og ’snegle’. Og så var der frugtkager, lavet med den frugt, som markerne bugner af om foråret.

Efter maden gik drikkebægrene rundt uafbrudt. Vi skulle lave tre runder med en skål for venskabet9, men der var ingen, der styrede, hvor meget vi skulle drikke.  Og som regel er det jo sådan, at man drikker mere ved et drikkegilde uden styring, fordi man drikker hele tiden.  Vi drak af små bægre, men det ene bæger efter det andet.  Megaras pige Kroumation, som også var med, spillede på fløjte, og Simmiche sang til melodierne og musikken10. Kildenymferne frydede sig. Og da Plangon11 rejste sig for at danse og begyndte at vrikke med hofterne, var det lige før Pan sprang fra klippen ned på hendes bagdel.

Musikken ophidsede os, og da vi var berusede, havde vi – du ved nok, hvad jeg mener – i tankerne. Vi strøg kærligt vores elskeres hænder, flettede blidt vores fingre ind i deres og flirtede under indflydelse af vinguden Dionysos. Der var en, der lå på ryggen, mens hun kyssede sin elsker og lod ham tage sig på brysterne, og da hun ligesom tilfældigt vendte sig, pressede hun sin hofte op mod hans underliv – og det var hun var ikke den eneste, der gjorde. Vores lidenskab var allerede vakt – og der var også ved at komme liv i mændenes. Vi sneg os lidt væk og fandt et tæt buskads, der var et helt perfekt sted til den løftede stemning.

Så holdt vi en pause fra drikkeriet, og skyndte os ind til elskovsrederne – men uden at det så sådan ud. Der var en, der gav sig til at samle myrtekviste og flette en krans til sig selv. ”Klæder den mig, søde ven?” En anden, der var gået lidt væk, kom tilbage med en blomsterbuket og sagde: ”Hvor de dufter dejligt!” En tredje viste umodne æbler frem, som hun bar i sin kjolefold: ”Se her!”. Der var en, der gik og nynnede, en anden plukkede nyudsprungne blade og gik og tyggede på dem, som om hun ikke havde noget for. Men det var jo fuldstændig latterligt, at vi alle sammen prøvede at skjule det for hinanden, selv om vi havde rejst os af samme grund, Mændene gik en lille omvej og ind i buskadset fra den anden side. Da vi havde ordnet vores små kærlighedsforretninger, samledes vi igen for at drikke.  Vi syntes ikke længere, at nymferne betragtede os på samme måde som før, Pan og Priapos¹² derimod så på os med større velvilje.

Så spiste vi igen: småfugle, der var fanget i net, agerhøns, de sødeste druer i druesaft og ryg fra en unghare; så var der muslinger og trompetsnegle, der var blevet bragt ud fra byen, og lokale snegle og svampe fra jordbærtræerne og pastinakrødder marineret i eddike og honning, for at stimulere maven. Men alligevel var det vi nød allermest hovedsalat og kruspersille. Du kan ikke forstille dig, hvor store salathovederne var. Haven lå lige ved siden af. ”Pluk det hoved dér!” ”Ved Zeus, tag det dér til mig!” ”Nej, jeg vil have det dér ovre”, sagde vi hver især til tjenestepigerne. Nogle salathoveder var store og havde mange blade, andre havde sammenkrøllede blade, der lignede kruset hår, og andre igen var små og havde kobberfarvede blade. Man siger, at Afrodite elsker den slags salat. I forårshumør og med fornyet appetit gav vi os til at drikke og pjanke, så vi efterhånden ikke længere tænkte på at skjule os for hinanden eller skamfuldt stjæle os til at dyrke Afrodite. Så vilde og løsslupne gjorde vinen os. Jeg hader naboens hane! Dens galen afbrød festen.

Selvom du ikke kunne deltage i det løsslupne drikkeri, så skal du om ikke andet have fornøjelsen af at høre om drikkegildet – for det var overdådigt og ideelt til erotisk samvær Så derfor vil jeg vil skrive detaljeret til dig om det hele, og det opfordrede de andre mig også til. Hvis du virkelig har det dårligt, ønsker jeg dig god bedring. Men hvis du bliver hjemme, fordi du venter på, at din elsker skal komme, så er det ikke nogen dårlig ide at blive hjemme.

Ha det godt

DE TRE GRATIER, AGLAIA, EUPHROSYNE OG THALIA.   Gratierne var Afrodites tjenerinder og symboliserede hhv. skønhed, glæde og overflod. Romersk kopi af græsk statue fra 2. årh. f.Kr. Metropolitan, New York.

1. Melissa er et typisk hetærenavn. Navnet står ikke i håndskrifterne.
2. 3-4 km. Et attisk stadion var 186m.
3. Nikias er et almindeligt navn i den nye komedie.
4. Ordet figner er sandsynligvis en omskrivning for ’fisser’, ’kusser’.
5. Navnet Petale er et typisk hetærenavn i den nye attiske komedie. Hun er den kontante type.
6. Nymferne er kvindelige naturvæsner, som knyttes til naturens forskellige elementer, fx kildenymfer, bjergnymfer, trænymfer.
7. Pan er naturgud, især knyttet til hyrder og livet i skove og bjerge. Han tillægges en stor erotisk kraft, en næsten dyrisk drift.
8. Naiaderne er nymfer for det rindende vand: kilder, floder og søer. Her synonymt med  (statuerne af) kildenymferne.
9. Ved drikkegilder lod man en drikkeskål gå rundt fra venstre mod højre, og hver gæst drak så en skål for venskab og sundhed for sin sidemand, inden han gav drikkeskålen videre til ham, som så skulle drikke for sin sidemand osv.
10. Kroumation og Simmiche er typiske hetærenavne. De fleste hetærer havde lært at spille, synge og danse, så de kunne underholde ved symposierne/drikkegilderne.
11. Plangon var en berømt hetære fra Milet, og hyppigt omtalt i komedien (Athenaios 13.594b-d).
12. Nymferne står for den erotiske tiltrækning. Priapos er gud for frugtbarhed og potens, og ligesom Pan symboliserer han den seksuelle tilfredsstillelse.