Alkiphron, hetærebreve 13 og 14
To af Alkiphrons breve giver en detaljeret beskrivelse af hver sin fest. Begge breve er sendt til en hetære, som ikke deltog i festen, og afsenderen gør sit bedste for at gøre hende misundelig over, at hun ikke var med.
Den erotiske fest
I Hetærefest på landet (brev 13) tager hetærerne og deres elskere ud på landet for at feste og elske i den dejlige natur, og afsenderen er ret direkte i sin beskrivelse af det erotiske.
Vin og konkurrencer
I Hetærefest i byen (brev 14) er der kun kvinder med. Rammen er en religiøs fest, men det, der er i fokus, er hetærernes samvær med mad, masser af vin og herlig underholdning, bl.a. en konkurrence mellem to hetærer om, hvem der har den flotteste og blødeste bagdel. Sandsynligvis første gang i europæisk litteratur, vi møder kvinder, der twerker.
Hetærerne og religiøse fester
Hetærerne i Alkiphrons breve nævner flere gange, at de har deltaget i og mødt hinanden til byens religiøse fester, men det fremgår også, at de afholder deres egne offerfester. Fx. har Glykera i Hetærefest i byen (brev 14) arrangeret en offerfest kun for hetærer, men indbydelserne var blevet uddelt ved en af de store fester i Athen, Dionysosfesten, som var for alle byens borgere.
Adonisfesten
Hetærefest i byen (brev 14) omtaler Adonis og Adonisfesten. Festen var kun for kvinder, og det var en vigtig fest for hetærerne, men ikke en af byens officielle fester. Baggrunden for festen er historien om den unge, smukke jæger Adonis. Han var Afrodites elsker, og da han blev dræbt af et vildsvin, blev Afrodite så ulykkelig, at hun lod naturen visne. Jupiter lavede da en aftale med underverdenens dronning Persephone om, at Adonis skulle tilbringe halvdelen af året i underverden blandt de døde og den anden halvdel på jorden blandt de levende. Når Adonis om foråret kommer op på jorden, spirer alt frem, men det hele visner om efteråret, når han tager ned til Persephone igen. Ved Adonis festen i juni/juli mindedes man Afrodites sorg over tabet af sin elskede ved at så blomster og planter i små potter, de såkaldte ’Adonishaver’. Her spirede frøene hurtigt som symbol på foråret og den unge Adonis, men planterne visnede lige så hurtigt som symbol på hans død. Festen sluttede med, at deltagerne ‘begravede’ Adonishaverne og et billede af Afrodite i havet. 1
I Den svigtede hetære (brev 10) kan man se, at Adonisfesten var så markant en begivenhed, at hetæren Myrrhine taler om ’før’ og ’efter’. Og i Epikur som elsker (brev 17) sætter Leontion sit synspunkt i relief ved af sammenligne Epikur og Adonis.
Fest for Demeter og Persefone
I Hvad er Menander uden Athen (brev 18) er Glykera adskilt fra sin elsker, fordi hun deltager i Tærskefesten eller Haloafesten. Den blev afholdt hvert efterår til ære for kornets gudinde Demeter og hendes datter Persefone. Festen var kun for kvinder, og da det var en frugtbarhedsfest, var seksuelle symboler, et seksuelt frisprog og rigeligt med vin en del af ritualerne. Derfor blev festen ofte forbundet med hetærerne. I Bagtalelse blandt hetærerne (brev 6) skriver afsenderen, at alle hetærerne selvfølgelig deltog i nattefesten til ære for Demeter.
I Kritik af elskerens kone (brev 12) har hetæren set sin elskers kone ved Mysteriefesten, sandsynligvis de eleusinske mysterier, som blev afholdt i Eleusis hvert år i det tidlige efterår for at fejre frugtbarshedsgudinden Demeter og hendes datter Persefone.
Fest for Afrodite
Det var naturligt for hetærerne at ofre til Afrodite. I Lamia og Demetrios Poliorketes (brev 16) omtaler Lamia både en Afrodisiasfest og en Afroditefest, og måske dækker det samme fest, den som hetærerne afholdt for Afrodite Pandemos, den jordiske – dvs. fysiske – Afrodite.
- Se billedet “The Gardens of Adonis” under brevet Hetærefest i byen