Lukian, hetæredialog 15
Dialog mellem fløjtespillersken Parthenis og hetæren Kochlis
– en af tre dialoger under temaet Elskerne som konkurrenter
Parthenis fortæller Kochlis, at soldaten Deinomachos brød ind ved en fest, fordi hans hetære havde afvist ham. Han ødelagde inventaret og bankede sin rival Gorgos. Det gik også ud over den uskyldige Parthenis, som fik nogle rap med sin ødelagte fløjte.
Kochlis
Hvorfor græder du, Parthenis, og hvorfor i alverden står du med en ødelagt fløjte i hånden?
Parthenis
Det er ham soldaten fra Aitolien, ham den store, der er Krokales elsker, der har slået mig, fordi han fandt mig ved et selskab hos Krokale, hvor jeg var blevet hyret til at spille af hans rival Gorgos. Han kom styrtende ind i selskabet og slog min fløjte stykker, og han væltede også bordet, mens vi stadig var i gang med middagen, og vendte bundet i vejret på vinkarret.1 Soldaten greb fat i håret på Gorgos, den arme bonde, og trak han udenfor, hvor han selv – jeg tror han hedder Deinomachos – og hans soldaterkammerat stillede sig op på hver sin side af ham og begyndte at slå løs på ham. Jeg ved faktisk ikke, om Gorgos overlever det, Kochlis, for blodet stod ud af næsen på ham, og hans ansigt er fuldstændig ophovnet med blå mærker over det hele.
Kochlis
Var manden splittergal eller opførte han sig sådan, fordi han var fuld?
Parthenis
Nej, Kochlis, han gjorde det på grund af jalousi og ekstrem lidenskab. Jeg tror nok, at Krokale havde forlangt to talenter af Deinomachos, hvis han ville have hende for sig selv. Og da han ikke ville give så meget, lukkede hun ham ikke ind, da han kom til hendes hus, men knaldede døren i for næsen af ham – det siger de i hvert fald. I stedet tog hun imod Gorgos, en velhavende bonde fra Oenoea, som længe havde været forelsket i hende og var et ordentligt menneske. Hun holdt en fest sammen med ham og fik fat i mig til at spille for dem.
Festen var godt i gang, jeg spillede en lydisk melodi og bonden havde lige rejst sig for at danse, mens Krokale klappede – det hele var meget muntert. Men netop da hørte vi larm og råben, der blev hamret på døren, og straks efter væltede der otte eller ni unge, stærke mænd ind, deriblandt vores ’Brutalis’2. I løbet af ingen tid lå alt hulter til bulter, og Gorgos blev gennembanket og trampet på, mens han lå ned, sådan som jeg lige fortalte. Kokale slap på en eller anden måde væk og flygtede over til nabokonen Thespias. Jeg fik til gengæld en gang klø af Deinomachos, – og med ordene: ’Gå ad helvede til!’ smed han min ødelagte fløjte i hovedet på mig. Nu er jeg på vej for at fortælle det til min herre. Bonden er også taget ud for at opsøge nogle venner i byen, som skal udlevere denne ’Brutalis’ til myndighederne.
Kochlis
Tæsk og retssager, det er, hvad man får ud af at have soldater som elskere. De fører de sig frem som officerer og befalingsmænd, men når de skal af med gaver, så siger de: ”Vent til jeg får min soldaterløn, så snart jeg får penge, skal jeg opfylde dine ønsker.” Fanden ta sådan nogle pralhalse. Det er i hvert fald godt, at jeg overhovedet ikke har noget med dem at gøre. Giv mig en ærlig fisker, en sømand eller en bonde, elskere som giver få komplimenter, men mange gaver. De mænd, der ryster med hjelmbusken og udpensler deres krigsbedrifter til mindste detalje, er nogle tågehorn, Parthenis. Den brovtende soldat møder vi også i Den storpralende soldat (dialog 13) og Soldaten er hjemme igen (dialog 9)[/efn_note]