GLYKERA OG MENANDER

Alkiphron, hetærebreve 2, 18 og 19

Menanders hetære
Glykera var en af de berømte hetærer i Athen i 300-tallet f.Kr.¹ En af hendes elskere var den store komediedigter Menander.² At have en rig og berømt elsker var forbundet med prestige, og Lad mig beholde Menander (brev 2) viser, hvor vigtig Menander er for Glykera – både følelsesmæssigt og professionelt.

Hvad er Menander uden Athen (brev 18) og Hvad er Athen uden Menander (brev 19) hænger tæt sammen og udgør næsten en samtale mellem Menander og Glykera. Anledningen er, at den ægyptiske konge, Ptolemaios I, har indbudt Menander til at komme til Ægypten, og derfor skriver han til Glykera for at bede om råd – også selv om han allerede har besluttet, at han ikke vil tage af sted, for hvad er han uden Athen? I modsætningen til Menander prøver Glykera i sit svar at overveje begge muligheder: Skal han blive i Athen, eller skal han tage imod kongens indbydelse? Men hvad er Athen uden Menander?
Forholdet mellem Menander og Glykera fremstilles ikke som et almindeligt forhold mellem en hetære og hendes elsker, det er et dybere fællesskab med Athen som fællesnævner.  Menander gør i sit brev Glykera til indbegrebet af Athens retsvæsen, og på samme måde lader Glykera i sit brev Menander være selve Athens sjæl.

Menander og Ægypten
Menander tog ikke til Ægypten, men kendskabet til hans komedier skyldes faktisk hans store popularitet dér. Manuskripterne med Menanders komedier gik tabt i 800-900tallet, og derefter kendte man kun til dem gennem citater hos andre forfattere. Men i begyndelsen af 1900tallet fandt man i Ægypten papyrusruller med længere passager af fem komedier, og senere fandt man en papyrus med en næsten komplet komedie, Den bidske bonde, som først blev offentliggjort 1959.³

Alkiphron og Menander 
De to breve er de længste i brevsamlingen, og med dem understreger Alkiphron sin store gæld til Menander og den nye attiske komedie. Se mere om forholdet mellem Alkiphron og Menander. 

Den anden sofistik
Samtidig er de to breve en utvetydig hyldest til det demokratiske Athen, som var det store ideal for de forfattere i 100-200 e.Kr. som hører til den periode, man kalder den anden sofistik, og brevenes forfatter forudsætter, at læseren er fuldt fortrolig med Athens styreform og med Attikas geografi. Også de to breves argumentation afspejler den anden sofistik, der var stærk optaget af den retoriske form, og de kan læses som en retorisk øvelse i at argumentere for og imod.

1. Der er dog diskussion af, hvorvidt hun er en historisk eller fiktiv person, men allerede på Alkiphrons tid er hun afbildet på mosaikker sammen med Menander – se billede i Hvad er Athen uden Menander.
2. I Menanders stykke Pigen, der får sit hår klippet optræder der en hetære med navnet Glykera.
3. Komedien blev oversat til dansk allerede i 1960, både af Otto Foss og af Otto Steen Due.