Brevgenren
I den antikke brevgenre, især under det romerske imperium, gjorde tre hovedelementer sig gældende, nemlig korthed, klarhed og elegance (syntomia, sapheneia og charis). Brevene er skrevet i et enkelt sprog og en enkel stil. Der er gjort udpræget brug af ethos. Brevene skulle nemlig afspejle afsenderens sjæl.
Det er veldokumenteret, at samlinger af breve, såvel nonfiktive som fiktive, var populære i den romerske kejsertid. De fiktive breve giver deres forfattere adskillige fordele bl.a. muligheden for både at skabe en autentisk synsvinkel og at manipulere stoffet. Brevene kan karakterisere afsenderen, som viser fortrolighed med modtageren og giver udtryk for sine følelser, tanker og bekymringer. Der, hvor brevene bliver besvaret af modtageren, opstår der ligefrem en lille dialog, som i Alkiphrons brev 8 og 9 og brev 18 og 19. I den fiktive brevform træder læseren ind i modtagerens sted og kommer således tættere på personerne og deres mere intime liv.
Alkiphrons breve
Der er i alt 123 fiktive breve tilskrevet Alkiphron. De er opdelt i 4 bøger: 22 breve fra fiskere, 39 fra landmænd, 42 fra snyltegæster og 20 fra hetærer. Brevene er tydeligt påvirket af retoriske øvelser i deklamation og karaktertegning. Ofte kan de kort fortalt udtrykke ”Hvad ville A skrive til B i X situation?”
Alkiphrons personer
Det er bemærkelsesværdigt, at personerne i Alkiphrons tre første bøger alle er fiktive, mange taget fra Den nye attiske komedies bipersoner, mens der i hetærebrevene også optræder berømte historiske personer fra Menanders samtid: Udover komediedigteren Menander (344/3–292 f.Kr.) også billedhuggeren Praxiteles (375-330 f.Kr.), taleren Hypereides (389–322 f.Kr.), filosoffen Epikur (341-270 f.Kr.) og hærføreren Demetrios Poliorcetes (336-283 f.Kr.), samt hetærerne Phryne, Thais og Glykera1. Det er ikke kun de berømte historiske personer, der omtales, men også kendte anekdoter, som er knyttet til personerne: Phryne, som stod model til Praxiteles’ Afroditestatue (brev 1), retssagen mod Phryne, som taleren Hypereides vandt ved at lade Phryne blotte sine bryster for dommerne (brev 3, 4 og 5), Demetrios Poliorketes’ militære succes (brev 16) og Glykera, der hjælper Menander med hans teaterforestillinger (brev 19).
Alkiphrons hetærer udtrykker på ingen måde utilfredshed med hetærelivet som sådant. De er lærde kvinder, som kan læse og skrive, og nogle kan endda føle sig mere værd end sofisterne og filosofferne (brev 7 og brev 17).