14. HETÆREFEST I BYEN

Alkiphron, hetærebrev 14
Hetærerne fester uden mænd. To af dem twerker for at finde ud af, hvem der har den flotteste og blødeste bagdel.

Rammen om hetærernes sammenkomst er en religiøs fest, en offerfest, hos den kendte hetære Glykera, og de har  sandsynligvis ofret til enten Afrodite eller Demeter. Men i den religiøse ramme udfolder der sig  en løssluppen fest med alt, hvad dertil hører, inklusive konkurrencer, hvor hetærerne konkurrerer med deres væsentligste aktiv: kroppen. Afsenderen Megara er en karakter, der generelt beskrives negativt, men her får lejlighed til at føle sig hævet over Bacchis, der som karakter er den ærlige og trofaste hetære. Brevet hører tematisk sammen med brev 13, da begge breve beskriver en fantastisk fest for en, der ikke var med til festen.

Fra Megara til Bacchis
Du er den eneste, der har en elsker, som du holder så meget af, at du ikke kan skilles fra ham bare et øjeblik. Ved Afrodite, det vender sig i mig! Selv om Glykera1 inviterede dig til sin offerfest i meget god tid – hun indbød os nemlig ved Dionysosfesten2 – så kom du ikke. Jeg går ud fra, at det er på grund af ham, at du ikke kunne holde ud at være sammen med dine kære veninder. Du er blevet anstændig og du elsker din elsker3. Held og lykke med dét image! Vi andre derimod er prostituerede og løse på tråden.  Også Filon havde en figenstav.4 Ved den store gudinde, det gør mig altså så vred!
Vi var der alle sammen: Thettale5, Moscharion, Thais, Anthrakion, Petale, Thryallis, Myrrhine, Chrysion og Euxippe. Også Philoumene var der, selv om hun lige er blevet gift og har fået en jaloux ægtemand. Men da hun først havde fået den smukke mand til at falde i søvn, kom hun alligevel, om end sent. Du var den eneste, der pylrede om din Adonis6 – du var måske bange for, at Persephone skulle bortføre ham, hvis du, hans Afrodite, forlod ham.

Sikken en fest vi havde – for hvorfor ikke gøre dig misundelig – masser af dejlige oplevelser: der var sange, vittigheder, fyldte glas lige til hanen begyndte at gale, velduftende parfumer, blomsterkranse og søde sager. Vi lå til bords i skyggen af laurbærtræer. Der manglede kun en ting: dig, ikke andet. Vi har tit været berusede, men kun få gange har det været så muntert. Men den bedste underholdning sørgede Thryallis og Myrrhine for, da der opstod en vældig konkurrence mellem de to om, hvem der kunne vise den flotteste og blødeste bagdel frem. Først tog Myrrhine sit bælte af – hendes chiton var af silke – og gav sig til at ryste hofterne, så ballerne bævrede som tykmælk under silken, alt imens hun så sig tilbage over skulderen for at følge bagdelens bevægelser. Hun stønnede svagt, som om hun elskede med nogen. Ved Afrodite, jeg blev fuldstændig paf. Men Thryallis tabte ikke modet, nej hun overtrumfede hende i frimodighed og sagde: Jeg er ikke snerpet, så jeg vil ikke konkurrere bag et forhæng, men nøgen ligesom i en sportskonkurrence; for i en konkurrence skal man spille med åbne kort.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 14.-Venus_Kallipyge_Naples-2.jpgAfrodite Kallipygos el. Venus med den smukke bagdel. Omk. 300 f.Kr.

Romersk kopi fra slutningen af 1. årh. e.Kr. Napoli.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 14.-Afrodita_Kallipyge_Napoles_04-2-1.jpgEller er det i virkeligheden Tryallis i fuld gang med konkurrencen?

Hun tog sin chiton af, og mens hun skød hoften lidt opad, sagde hun: ”Hvad så, Myrrhine, se nu godt på min hud, hvor glat og ren den er, se lændens purpurrøde linjer og rundingen ned mod lårene – der er hverken for meget eller for lidt, og se smilehullerne. Men det bævrer ved Zeus ikke sådan som Myrrhines!”  sagde hun med et lille smil. Så fik hun sin bagdel til ryste kraftigt, og svingede hele sit hofteparti rundt fra den ene side til den anden i en bølgende bevægelse, så vi alle sammen klappede helt vildt og gav Thryallis sejren. Der var også nogen, der sammenlignede hofter, og der var konkurrencer om de bedste bryster. Men der var ingen, der turde sammenligne sin mave med Philomenas, for hun har ikke født endnu, så hendes mave er rund og fast. Vi festede hele natten, bagtalte vores elskere og bad om at få nogle nye, for nye kærlighedsaffærer er altid sødere. Så forlod vi huset i højt humør, og efter at have sviret rundt i gaderne, dumpede selskabet ind hos Deximakos i den gyldne passage, der hvor man går ned til piletræet, nær ved Menefrons hus. Thais er nemlig vildt forelsket i ham, og ved Zeus, det forstår man godt, knægten har nemlig lige arvet sin rige far.

Denne gang tilgiver vi, at du var ligeglad med os, men til Adonisfesten skal vi samles hos Thettales elsker i Kollytos7– det er nemlig Thettale, der skal klæde Afrodites elskede på til festen8. Sørg nu for at komme og medbring en lille Adonishave, en lille dukke og din egen Adonis, som du pylrer om nu. For vi skal feste og drikke sammen med vores elskere.

Ha det godt.

 

John Reinhard Weguelin: The Gardens of Adonis. 1888
  1. Glykera var en berømt hetære i Athen i 300-tallet f.Kr. og hun optræder også som karakter i den nye komedie. En af hendes elskere var komediedigteren Menander (Athenaeos 13. 584-586 og 594).
  2. Der var flere fester for Dionysos i løbet af året. Den største fandt sted i Athen i marts måned, og sandsynligvis er det den fest, Megara omtaler, da hun i slutningen af brevet nævner den næste store fest, Adonisfesten i juni/juli.
  3. Det er nærliggende, at tro, at elskeren er Menekleides, som i brev 11 er sønderknust over Bacchis’ død.
  4. Talemåde. Figentræ er blødt og bøjeligt, og derfor ikke noget man skal støtte sig til eller stole på. Megara mener sandsynligvis, at Bacchis’ beslutning om en ny livsform er blød og upålidelig ligesom figentræ.
  5. Alle navnene er typiske hetærenavne, som kendes fra den nye komedie. Moscharion, Anthrakion, Thryallis, Khrysion Philoumene optræder kun i brev 14, mens Thettale, Thais, Petale, Myrrhine, og Euxippe er med i flere breve, se under PERSONER.
  6. Da Afrodites elskede, den unge, smukke jæger Adonis, dræbt af et vildsvin, blev Afrodite så ulykkelig, at hun lod naturen visne. Jupiter lavede da en aftale med underverdenens dronning Persephone om, at Adonis skulle være halvdelen af tiden i underverden blandt de døde og halvdelen af tiden på jorden blandt de levende. Når Adonis kommer om foråret spirer alt igen, og alt visner om efteråret, når han tager ned til Persephone.
  7. Kollytos er en deme, ’kommune’ syd for Athen.
  8. Afrodites elskede er kultstatuen af Adonis. Afrodites dødsklage over sin tabet elsker blev hvert år mindet ved at man såede blomster og planter i små potter, ’Adonishaver’. Her spirede frøene hurtigt som symbol på foråret og den unge Adonis, men visnede lige så hurtigt som symbol på hans død.