Lukian, hetæredialog 9
Dialog mellem hetæren Pannychis, hendes slavinde Dorkas, hendes tidligere elsker Polemon og hendes nuværende elsker Philostratos.
Soldaten Polemon er kommet tilbage fra sit felttog som en rig mand. Derfor forsøger Pannychis at få ham tilbage som elsker, og hun sender sin tjenestepige af sted for at fortælle, hvor meget hun har savnet ham, mens han var væk. Men Pannychis har det problem, at hun har fået en ny elsker, og da de to elskere dukker op samtidig, bliver der ballade.
Dialogen foregår på gaden og har karakter af en komediescene.
Dialogen er en af tre dialoger under temaet Elskerne som konkurrenter
Dorkas (kommer løbende)
Det er ude med os, frue, det er ude med os. Polemon er vendt tilbage fra sit felttog og som en rig mand, efter hvad de siger. Jeg har også selv set ham med en kappe, der havde purpurkanter og blev holdt sammen med en broche, og han havde et stort følge med sig. Da hans venner så ham, flokkedes de om ham for at hilse ham velkommen hjem. I mængden fik jeg lige bag ved ham øje på den tjener, der var rejst ud sammen med ham. Jeg hilste på ham og spurgte så: ”Parmenon, fortæl mig, hvordan I har klaret jer, og om I er bragt noget med hjem, der gør det værd at gå i krig.”
Pannychis
Det skulle du ikke have spurgt om med det samme, men derimod sagt: ”Vi takker guderne, specielt de fremmedes beskytter Zeus og krigsgudinden Athene, for at I er vendt hjem i god behold. Min frue har hele tiden spurgt efter nyt om, hvor I var og hvad I lavede”. Og hvis du også havde tilføjet, at hun græd og konstant havde Polemon i tankerne, ville det have være endnu bedre.
Dorkas
Alt det der begyndte jeg skam også med, jeg ville bare ikke gentage det for dig, nej, jeg ville i gang med at fortælle, hvad jeg fik at vide. Altså, jeg begyndte med at sige sådan her til Parmenon: ”Har det ikke ringet for jeres ører, Parmenon? For min frue har hele tiden grædt og talt om jer, især, når der er kommet en soldat tilbage fra kampen og fortalt om mange døde. Ved hver eneste melding har hun revet sig i håret, slået sig på bryster og jamret højt.”
Pannychis
Fint, Dorkas, det var sådan, det skulle gøres.
Dorkas
Lidt efter stillede jeg så de der spørgsmål, jeg sagde til dig før. Og han svarede: ”Vi er vendt hjem med stor anseelse!”
Pannychis
Ikke andet? Sagde han slet ikke noget om, at Polemon huskede mig eller længtes efter mig eller bad til guderne om at finde mig i live, når han kom tilbage?
Dorkas
Jo jo, han sagde en masse i den retning. Men det vigtigste var jo hans oplysninger om al Polemons rigdom, om guld, klæder, tjenere og elfenben. Han sagde, at Polemon havde så mange sølvmønter med hjem, at de ikke kunne tælles, men måtte opmåles i spande – og der var mange spande. Parmenon havde også selv en kæmpestor ring på sin lillefinger, en polygonring, hvor der var indlagt en trefarvet juvel, hvis øverste lag var rødt. Jeg gik igen, da han ville til at fortælle alle detaljer om, hvordan de krydsede Halysfloden, og hvordan de dræbte, en mand, der hed Tiridas, og hvordan Polemon udmærkede sig i kampen mod Pisiderne. Jeg skyndte mig hjem for at fortælle dig det hele, så du kunne forberede dig på situationen.
For hvis Polemon kommer – og det gør han helt sikkert, når han har rystet sine bekendte af sig – og ved et par spørgsmål finder ud af, at Philostratos er i dit hus, hvordan tro du så han vil reagere?
Pannychis
Vi må finde ud af, hvordan vi redder os ud af den her situation, Dorkas. Det vil ikke være fair at bryde forbindelsen med Philostratos, for han har lige givet mig en talent. Desuden er han købmand og lover at give mig alverdens ting. Men det vil heller ikke være godt at afvise Polemon, når han er kommet så rig tilbage. Dertil kommer også, at han er jaloux, selv da han var fattig, var han ret utålelig. Hvad kan han så ikke finde på nu?
Dorkas
Men nu kommer han.
(Polemon nærmer sig fra den ene side)
Pannychis
Jeg er ved at gå til, Dorkas, jeg ved ikke mine levende råd og ryster over hele kroppen.
Dorkas
Nu kommer Philostratos også.
(Philostratos nærmer sig fra den anden side)
Pannychis
Hvad skal der blive af mig? Bare jorden ville opsluge mig!
Philostratos (er kommet nærmere)
Skal vi ikke have noget at drikke, Pannychis?
Pannychis
(hvisker til Philostratos) Åh nej, du ødelægger det for mig!
(siger højt til Polemon) Jamen goddag Polemon, hvor er det længe siden.
Polemon
Hvem er den fyr der, der taler til dig? (Pannychis svarer ikke) Vil du ikke sige det! Jamen så farvel, Pannychis. Her har jeg skyndt mig hjem fra Thermopyle på fem dage af længsel efter en kvinde som dig. Nå, men det er det rigtige, der er sket mig, og jeg takker dig: nu skal jeg nemlig ikke længere udplyndres af dig.
Philostratos (vender sig mod Polemon)
Men hvem er du, min gode mand?
Polemon
Jeg er Polemon fra Steiria demen og Pandionis fylen, hvis du vil vide det. Tidligere stod jeg i spidsen for 1000 mand, og nu har jeg kommandoen over 5000. Jeg var Pannychis’ elsker, dengang jeg stadig troede, at hun var som alle andre mennesker.
Philostratos
Men som situationen er nu, min gode lejetropsgeneral, er Pannychis min, Jeg har givet hende en talent, og hun vil få en mere, så snart jeg får solgt min skibsladning.
(vender sig mod Pannychis)
Pannychis, kom nu med mig og lad ham dér være hærfører for odryserne1.
Polemon
Hun er en fri kvinde og følger kun med dig, hvis hun selv vil.
Pannychis
Dorkas, hvad skal jeg gøre!
Dorkas
Det er bedst at gå ind. Så vred som Polemon er, kan du ikke være sammen med ham, og jalousien vil gøre ham endnu mere ophidset.
Pannychis (vender sig mod Philostratos)
Hvis du vil, så lad os gå ind, Philostratos.
Polemon
Men jeg advarer jer: I dag bliver sidste gang I drikker sammen, ellers har min træning i at dræbe været til ingen verdens nytte.
(vender sig mod Parmenon)
Før mine trakiske soldater frem, Parmenon! De skal stille fuldt bevæbnede og blokere gaden med deres falanks2. Hoplitterne i forreste linje, slyngekasterne og bueskytterne på fløjene, resten som bagtrop.
Philostratos
Du taler til os, som om vi var spædbørn, og tror, at du kan skræmme os, hr. lejesoldat. For har du nogensinde så meget som slået en hane ihjel eller været i kamp? Måske har du som befalingsmand bevogtet en lille skanse, så vi i det mindste kan indrømme dig den bedrift.
Polemon
Det vil du så sandelig finde ud af lige om lidt, når du ser os marchere frem med skinnende rustning og våben i hånd.
Philostratos
Gør I jer bare klar og kom så an! Jeg og Tibios her – han er nemlig min eneste følgesvend – vil overdynge jer med sten og potteskår og sprede jer for alle vinde, så I ikke aner, hvor I flygter hen.