16. DEN MAGTFULDE ELSKER

Alkiphron, hetærebrev 16
Lamia giver i dette brev et indblik i hetærens specielle kunst: at styre Eros og elskerens begær mod det rette øjeblik.

Afsenderen Lamia var en berømt athensk hetære, som blandt andet var hetære for den makedonske konge Demetrios med tilnavnet Poliorketes, dvs. By-belejreren. Demetrios havde i 307 f.Kr. sikret demokratiet i Athen, så han var umådeligt populær i byen. I brevet ser Lamia sin elsker ud fra to synsvinkler: dels i det offentlige rum, hvor han er den store og magtfulde konge, mens hun ’blot’ er hans hetære, dels i den private sfære, hvor det er hende, der med hetærens professionelle kunnen styrer og belejrer den magtfulde Demetrios.

Fra Lamia til Demitrios
Du er selv skyld i, at jeg nu skriver helt åbent til dig, for selvom du er en stor konge, så giver du selv en hetære lov til at skrive til dig, og du ser ikke noget forargeligt i at forholde dig til mine breve, da du også har et forhold til mig fysisk.

Men når jeg hører dig tale offentligt og ser dig med dine livvagter og din hær og dine gesandter og dine kongekroner, ved Afrodite, så får jeg kuldegysninger, bliver bange og forvirret, og jeg vender mig væk – ligesom fra solen – for ikke at ødelægge øjnene. I den situation står du, Demetrios, virkelig foran mig som ’By-belejreren’. Og sådan er din udstråling også: barsk og krigerisk. Og så bliver jeg usikker på mig selv og spørger stille: ”Lamia, er det virkelig dig, der går i seng med ham? Er det dig, der spiller fløjte for ham hele natten? Er det dig, han lige har sendt bud efter? Er det dig, han sammenligner med hetæren Gnathaena?1” Forvirret holder jeg inde med en stille bøn om at få dig at se hjemme hos mig selv – jeg vil forgude dig, når du kommer!

Og når du omfavner mig og kysser mig heftigt, spørger jeg igen mig selv, men med modsat fortegn: Er det virkelig ham, der er by-belejreren? Er det ham, der er hærføreren? Er det ham, der er Makedoniens frygt, Hellas’ frygt, Thrakiens frygt?  Ja, ved Afrodite, i dag vil jeg belejre ham med mit fløjtespil og se, hvordan han vil behandle mig. Eller snarere i overmorgen, da vil du nemlig spise hos mig ved Afrodisiafesten2 – det beder jeg dig om! Jeg arrangerer den hvert år og har en konkurrence med mig selv om, at den sidste fest skal overgå de tidligere. Jeg vil modtage dig med Afrodites charme og være helt uimodståelig – hvis bare du giver mig penge nok. For siden vores hellige nat har jeg ikke gjort noget, som ikke viser dine gaver respekt, også selv om du har givet mig lov til at bruge min krop som jeg vil. Nej, jeg har opført mig anstændigt og ikke været sammen med andre mænd. Jeg vil ikke opføre mig som en hetære og heller ikke lyve, min herre, sådan som andre hetærer gør. For siden den nat er der, ved Artemis, ikke mange, der af respekt for dine erobringer har sendt bud efter mig eller gjort tilnærmelser til mig.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 16.-Symposium_scene_at_an_attic_red_figure_tondo_of_a_kylix_Yale_University.jpg

Hetære og elsker.
Kylix omk. 500 f.Kr. Yale University Art Gallery.

Eros er svær at styre, min konge, han kommer hurtigt og flyver hurtigt væk igen. Når han har forhåbninger, løfter han sig på sine vinger, men uden håb, giver han som regel op og taber hurtigt sine fjer. Derfor er det også en meget vigtig del af hetærernes kunst at kunne udsætte den øjeblikkelige tilfredsstillelse og styre elskerne ved forventningen om den. Men over for dig kan jeg ikke bruge min kunst, og kan derfor blive bange for, at du bliver træt af mig. Derudover skal vi hetærer snart have travlt og snart være indisponerede, og som pauser i det erotiske, som ellers hurtig ville brænde ud, skal vi synge, spille på fløje, danse, arrangere middage og pynte op i huset. Alt sammen for at elskernes begær, der er blevet knastørt på grund afbrydelserne, hurtigt skal flamme op igen, fordi de er bange for, at der skal dukke endnu en forhindring op for deres øjeblikkelige lykketilstand.

Min konge, alt det kunne jeg let have anvendt over for andre elskere og brugt min professionelle kunst. Men over for dig, som allerede holder så meget af mig, at du viser dig offentligt sammen med mig og over for de andre hetærer praler med, at jeg udkonkurrerer dem alle sammen – over for dig kunne jeg, ved muserne, ikke bære at spille komedie, så hårdhjertet er jeg ikke! 

Jeg mener det er en lille pris at betale, hvis jeg må give afkald på alt, selv mit eget liv, for at være dig underdanig. Jeg ved nemlig godt, at der vil blive snakket vidt og bredt om min planlægning af Afroditefesten3, ikke kun i Therippides hus, hvor jeg skal arrangere middagen for dig, men også i Athen og – ved Artemis – i hele Hellas. Især vil de afskyelige lakedaimoniere i de øde og vilde Taygetosbjerge4 uafladeligt bagtale mine middagsselskaber og trække Lykurgs love5 frem mod din storsindede måde at leve på – bare for at de, der er ræve, når de er i Ephesos6, kan se ud som rigtige mænd. Men lad dem om det, min hersker. For min skyld skal du bare huske at notere dig dagen for vores middag og det tidspunkt, du vil komme. Det bedste tidspunkt, er det du foretrækker.

Ha det godt

  1. Gnathaena var en meget kendt hetære (Athenaeos 13.579d-581a og 585a-b).
  2. Det er ikke klart, hvad Afrodisiasfesten dækker. Senere nævner Lamia Afroditefesten, som er en fest, hetærerne afholdt for Afrodite Pandemos, den jordiske Afrodite, måske er det samme fest.
  3. Afroditefesten er en fest, hetærerne afholdt for Afrodite Pandemos, den jordiske – dvs. fysiske – Afrodite.
  4. Taygetosbjergene ligger på Peloponnes lidt vest for Sparta.
  5. Sparta blev ifølge legenden grundlagt af den store lovgiver Lukurg, og hans love bød spartanerne at leve meget, meget nøjsomt, netop spartansk.
  6. En hentydning til hærføreren Lysander fra Sparta, der boede dyrt og flot i Ephesos under den Peloponnesiske krig. Et ordsprog om spartanerne sagde ”når de forlader Hellas, bliver løverne til ræve i Ephesos.”