5. KÆRLIGHED MELLEM KVINDER

Lukian, hetæredialog 5
Hetæren Leaina har haft en erotisk erfaring med en anden kvinde, som måske i virkeligheden er en mand fanget i en kvindes krop.

Hetæren Leaina har været sammen med en kvinde, og veninden Klonarion er mere end ivrigt efter at få at vide, hvordan det foregår rent praktisk, når to kvinder er sammen. Hun udfritter Leaina, som fortæller, hvad der er sket – men kun til et vist punkt. Dialogen har mere karakter af et ’forhør’ end en egentlig samtale.
Dialogen er skrevet som en parodi på Platons Symposion1. Der er mange fælles tilknytningspunkter, bl.a. Aristophanes’ myte om de tre køn mand-kvinde, mand-mand og kvinde-kvinde. I Symposion er det mand-mand kønnet, som har fortrinnet, hvorimod det hos Lukian er kvinde-kvinde kønnet, og for at understrege referencen bruger Lukian ordet ’hetairistria’, som vi ellers kun kender fra Aristophanes’ myte. Lukians satiriske tekster er inspireret af komedien, hvor der var tradition for at vende tingene på hovedet og lave sjov ved at klæde mænd i kvindedragter og kvinder i mandsdragter, f.eks. Aristophanes’ Kvinderne på folkeforsamlingen. 

Leaina og Klonarion

KLONARION
Leaina, vi har hørt noget helt usædvanligt om dig, nemlig at den rige Megilla fra Lesbos er din elsker på samme måde som en mand, og at I går i seng med hinanden og gør …  ja, hvad ved jeg. (Leaina bliver forlegen) Hør! Hvad er det? Rødmer du? Jamen, fortæl mig, om det er sandt.
LEAINA
Det er det, Klonarion. Men jeg skammer mig, for det er jo ikke det normale.
KLONARION
Ved den store modergudinde2, hvad handler det om? Hvad ønsker den kvinde? Hvad gør I, når I er sammen? (Leaina svarer ikke) Der kan du se! Du holder ikke af mig – for ellers ville du ikke holde sådan noget skjult for mig.
LEAINA
Jo, du er den veninde, jeg holder mest af, men Megilla er meget, meget mandlig.
KLONARION
Jeg forstår ikke, hvad du mener, med mindre hun er en af dem, der er til piger3. Man siger jo, at der på Lesbos findes sådan nogle kvinder, der ligner mænd4; de vil ikke have sex med mænd, men er sammen med kvinder, som om de selv var mænd.
LEAINA
Det er noget i den retning.
KLONARION
Jamen, Leaina, det er det, du skal fortælle om: Hvordan begyndte hun at lægge an på dig, hvordan blev du overtalt – og hvad skete der så?
LEAINA
Megilla og Demonassa fra Korinth arrangerede en fest – Demonassa er også rig og kan det samme som Megilla – og de inviterede mig til at spille cithar for dem. Da jeg var færdig med at spille, var det blevet sent og tid til at gå i seng. De var berusede, og Megilla sagde: ”Kom her, Leaina, nu bliver det dejligt at komme i seng, læg dig til at sove her mellem os”5.
KLONARION
Gjorde du det!? Og hvad skete der så?
LEAINA
Først kyssede de mig ligesom mænd gør, de trykkede ikke kun deres læber mod mine, men gjorde det med let åben mund, så omfavnede de mig og tog mig på brysterne. Demonassa bed mig også, mens hun kyssede mig. Jeg kunne ikke begribe, hvad det gik ud på. Da Megilla efter nogen tid var blevet hed og ophidset, hev hun sin paryk af – den var meget naturtro og sluttede helt tæt – og hun afslørede, at hun var fuldstændig glatraget ligesom de dér supermaskuline atleter. Jeg fik et chok, da jeg så det.
Men hun sagde6: ”Hvad så, Leaina, har du nogensinde set så smuk en ung mand.”
Jeg svarede: ”Jeg kan da se ikke nogen ung mand her, Megilla!”
Hun sagde: ”Du skal ikke gøre mig til en kvinde, for jeg hedder Megillos, og jeg har for længe siden taget Demonessa her som min hustru, hun er min kvinde.”
Jeg kom til at grine af det, Klonarion, og sagde:
”Har du da skjult for os, at du er en mand, Megillos, ligesom man fortæller, at Achilleus skjulte sig mellem en flok unge piger7. Har du også det der, en mand har, og gør du det samme med Demonassa, som mænd gør?”
Hun sagde: ”Nej, sådan en tingest har jeg ikke, Leaina, og jeg har overhovedet ikke brug for den. Du vil opdage, at jeg kan være sammen med dig på min helt egen og meget, meget dejligere måde.”
”Jamen”, sagde jeg, ”du er da vel ikke en Hermafrodit8, som er begge køn – man siger, at der er mange af den slags?”
For jeg anede stadigvæk ikke, hvad det handlede om, Klonarion. 
”Nej”, svarede hun, ” jeg er helt og holdent en mand.”
Jeg sagde: ”Jeg har hørt fløjtespilleren Ismenedora fra Boiotien fortælle en historie fra egnen om, at der var en kvinde i Theben, der blev til en mand, han var en fremragende spåmand og hed vistnok Teiresias9. Det er vel ikke også sådan noget, der er sket for dig?”
”Nej slet ikke, Leaina”, sagde hun, ”Jeg er skabt ligesom alle I andre, men min måde at tænke på og mit seksuelle begær – ja alt i mig er en mands.”
”Men giver det begær dig tilfredsstillelse nok?’ spurgte jeg.
”Hvis du ikke tror på mig, Leaina”, sagde hun, ”så giv mig en chance, og du vil opdage, at jeg overhovedet ikke mangler det, mændene har. Jeg har nemlig noget, der er lige så godt som mandens. Men giv det en chance, så vil du opleve det.”
Så det gjorde jeg, Klonarion, for hun bad så inderligt, og forærede mig en halskæde med kostbare sten og klæder af det fineste stof. Jeg omfavnede hende altså, som om hun var en mand; hun var aktiv, kyssede mig, stønnede og fik tilsyneladende den allerstørste nydelse ud af det.
KLONARION
Jamen Leaina, hvad gjorde hun og hvordan? Det er jo det, du skal fortælle!
LEAINA
Du skal ikke spørge om detaljer, for så bliver jeg flov. Så jeg har – ved den himmelske Afrodite10 – ikke lyst til at fortælle det.

Hetære, som – måske – forbereder sig til erotik mellem kvinder.
Attisk Pelike. Arkæologiske museum, Syracus.

  1. Der findes en del kommentarer til dialogen fx Blondell og Bohringer: Revenge of ’The Hetairistria’: The reception of Plato’s Symposium in Lucian’s fifth Dialougue og the Courtesans, Arethusa 47 (2014)
  2. Egentlig betyder det ”hende som opfostrer børn”, og det bruges som tilnavn til flere gudinder, bl.a. Hekate, Artemis og Afrodite. I Klonarions verden er børn jo formålet med sex.
  3. ”En af dem, der er til piger” er en oversættelse af ordet ’hetairistria’, som ellers kun findes i Platons Symposion, hvor Aristophanes bruger ordet om de kvinder, der er halvdelen af en hel kvinde. Symposion 191e.
  4. Digterinden Sappho (omk. 600 f.Kr.) har – både i antikken og i dag – gjort øen Lesbos kendt for kærlighed mellem kvinder.
  5. Reference til Platon Symposion 175c, hvor Agathon opfordrer Sokrates til at lægges sig ved siden af ham, og 218a ff., hvor Alkibiades lægger an på Sokrates. Men igen er tingene vendt på hovedet hos Lukian.
  6. Ligesom i Platons Symposion laver Lukian en dialog i dialogen.
  7. Achilleus’ mor Thetis gemte sin søn på øen Skyros klædt ud som kvinde for at undgå, at sønnen skulle med på togtet til Troja. Achilleus blev afsløret Odysseus, se fx Ovid Metamorfoser XIII 159-180.
  8. Hermafroditus var søn af Hermes og Afrodite og gudesmuk. Han afviser kildenymfen Salmacis’ stormende forelskelse, men da han springer i hendes kilde for at bade, griber hun ham, klynger sig til ham og de to kroppe smelter sammen til en, som både er mand og kvinde, se fx Ovid Metamorfoser IV 285-388.
  9. Teiresias var en spåmand fra Theben, der var blevet forvandlet fra mand til kvinde og efter syv år blev forvandlet til mand igen. Historien fortælles i Ovid Metamorfoser III 316-331. Klonarion er ikke helt stiv i mytologien.
  10. Reference til Pausanias’ tale i Platon Symposion 180d.