7. HETÆREN OG FILOSOFFEN

Alkiphron, hetærebrev 7
Thais argumenterer for, at det er bedre at være sammen med en hetære end med en filosof, både når det gælder moral og nydelse.

Thais
er et typisk hetærenavn i den nye attiske komedie. Som karakter er hun er den handlekraftige og selvbevidste, og teksten viser netop en hetære, der ved, hvad hun er værd, og som bestemt ikke har i sinde at sætte sig selv i skyggen af filosofferne. Hun kritiserer skarpt den unge Euthydemos for at vælge filosofien frem for elskoven, og – som en ægte sofist – argumenterer Thais for, at det er bedre at være sammen med en hetære end med en filosof, både når det gælder moral og nydelse.
Euthydemos er en fiktiv person, men måske er navn og karakter inspireret af den Euthydemos, der fremstilles som sofist i Platons dialog af samme navn.
Brevet kunne være en retorisk øvelse: ”Lav en sammenligning mellem en sofist og en hetære”, og det stiller krav til læseren om kendskab til filosofi og retorik i Athen i 400-tallet f.Kr. Hetæren og filosoffen er også temaet i brev 17.

Fra Thais til den unge Euthydemos
Lige siden du fik den ide at studere filosofi, er du blevet en selvhøjtidelig fyr, der går rundt med dybe rynker i panden. Arrogant og med en bog i hånden spankulerer du ud til Akademiet1 og går forbi mit hus, som om du aldrig har set det før. Du er blevet skør, Euthydemos! Ved du ikke, hvad han egentlig er for en, ham din sofist2, der med gravalvorlig mine holder de dér fantastiske foredrag for jer? Hvor længe tror du ikke, han har plaget for at få en aftale med mig, alt imens Megaras pige Herpyllis3 fordrejer hovedet på ham? Men dengang afviste jeg ham Jeg ville nemlig hellere ligge med dig i min favn end favne guldet fra alverdens sofister. Men da det ser ud til, at du har vendt mig ryggen, vil jeg tage imod ham, og hvis det er det, du vil, skal jeg bevise for dig, at om natten kan den der kvindefjendske lærer ikke tilfredsstilles med de sædvanlige nydelser.4

Deres læresætninger er vrøvl og varm luft og udnyttelse af unge mænd – kan du ikke fatte det!  Tror du, en sofist er anderledes end en hetære? Måske på det punkt, at vi overtaler på hver vores måde, selvom vi har ét og samme formål5: nemlig at tjene penge6. Vi hetærer har til gengæld en højere moral og er mere gudfrygtige. Vi påstår ikke, at der ikke findes guder, men stoler på vores elskere, når de sværger, at de elsker os. Og vi accepterer ikke, at mænd går i seng med deres søstre, mødre eller med andre mænds hustruer.7 Men måske mener du, at vi er mindre værd end sofisterne, fordi vi ikke ved, hvor skyerne kommer fra, eller hvad atomer er for noget. Jeg har selv siddet og lyttet til dem og diskuteret med mange af dem. Og i selskab med en hetære er der er ikke en eneste sofist, der drømmer om tyranmagt eller laver revolution. Nej, han tømmer et bæger vin fra morgenstunden og bliver småberuset liggende til op ad formiddagen.

Vi er ikke dårligere til at opdrage de unge mænd, end de er. Hvis du vil, kan du jo bare sammenligne Aspasia8, der var hetære, og Sokrates9, der var sofist, og så overveje, hvem af dem, der var bedst til at opdrage. Så vil du nemlig opdage, at Perikles10 var hendes elev, og Kritias11 var hans.

Drop den der tåbelige arrogance, min elskede Eythydemos – det klæder dig ikke at se så alvorlig ud – og kom til din egen elskerinde, sådan som du så ofte på vej hjem fra Lykeion12 kom ind og tørrede sveden af dig, så vi kan beruse os lidt og demonstrere nydelsens skønne mål for hinanden.13 Du vil opdage, at jeg er en meget vis kvinde. Guden giver os ikke lang tid at leve i, spild ikke tankeløst tiden med gåder og tågesnak.

Ha det godt.

Den selvbevidste hetære. Attisk hydria, 510-505 f.Kr. Antikensammlungen München
  1. Akademiet var et gymnasion, et idrætsanlæg, uden for Athen i en lund, som var opkaldt efter sagnhelten Akademos. Her grundlagde Platon omk. 385 f.Kr. sin skole, som derfor fik navnet Akademeia.
  2. Betegnelsen sofist er her brugt nedsættende. Sofisterne afviste, at der fandtes en absolut sandhed, alt var relativt, og derfor gjaldt det om at fremføre sine synspunkter, så de var mere overbevisende end modpartens.
  3. Herpyllis er hetære og enten Megaras slavinde eller ’i stald’ hos Megara. Aristoteles havde en hetære med navnet Herpyllis (Diog.Laert. 5.13)
  4. Thais understreger sin ligeværdighed med filosofferne gennem sit ordvalg: hun spiller hun på at ’hedone’ nydelse både er et kerneord i den epikuræiske filosofi og dækker den fysiske nydelse.
  5. Thais bruger ordet ’telos’ formål, endemål for at signalere, at hun kan sin Aristoteles.
  6. Thais spiller på de to nuancer af ordet ‘overtale’: I retorikken gælder det om at finde overbevisende argumenter i enhver sag, i forbindelse med Afrodite er overtalelse = forførelse. På basen af Zeusstatuen i Olympia var der et relief, hvor man kunne se Afrodite blive bekranset af overtalelsens gudinde, Peitho (Pausanias 5.11.8).
  7. En kritik af den græske mytologi, hvor guderne ikke just glimrer ved deres moral. Holdningen under den anden sofistik var, at myterne skulle læses allegorisk, ikke tages for pålydende.
  8. Da Aspasia (ca. 470-400 f.Kr.) kom fra Lilleasien til Athen blev hun elskerinde for Perikles, tidens mest indflydelsesrige politiker. Ifølge nogle kilder, var Aspasia faktisk hetære i den første tid i Athen, måske kommer det af, at hun næsten altid fremstilles hetære i den nye attiske komedie.
  9. Komediedigteren Aristophanes giver det eneste samtidige portræt af Sokrates i sin komedie ’Skyerne’, hvor han gør ham til fuldblods sofist.
  10. Perikles (ca. 495-429 f.Kr.) var fra 462 f.Kr. og til sin død den absolut mest indflydelsesrige politiker i Athen og afgørende for udviklingen af byens demokratiske styreform.
  11. Kritias (ca. 460-403 f.Kr.) var græsk politiker og hørte til kredsen omkring Sokrates. Han var antidemokrat og efter Athens nederlag til Sparta i 404 f.Kr.  var han blandt de 30 tyranner, som kuppede sig til magten i byen og igennem knap et år udøvede et rædselsherredømme.
  12. Lykeion var et gymnasion, et idrætsanlæg, i en lund lidt uden for Athen. Det var her Aristoteles i 335 f.Kr.  grundlagde sin filosofiske skole.
  13. Thais bruger igen ordene ‘hedone’ nydelse og ’telos’ endemål, formål for at signalere, at hun sagtens kan hamle op med filosofferne.